Det var ikke bare rester af en tilfældig sten fra himmelrummet, som tyskeren Thomas Grau for seks dage siden fandt et hemmeligt sted på Midtlolland.
Meteoritten er så sjælden, at der ifølge lektor Henning Haack, ansvarlig for meteoritsamlingen på Geologisk Museum, er tale om en verdenssensation.
- Det er den mest sjældne og interessante meteorit, der nogensinde er fundet i Danmark. Den er dannet af materiale fra nogle af de allertidligste faser i solsystemets udvikling. Og den er ikke blevet opvarmet siden, og derfor indeholder den sandsynligvis meget værdifuld viden om solsystemets opståen.
- Det vil kunne give os helt ny viden og rykke vores verdensbillede. I min branche er det her en verdenssensation, fastslår Henning Haack.
Meteoritten er ifølge Henning Haack eksploderet i 15 kilometers højde, og stykkerne er derefter formentlig blevet spredt ud over et stort område på Lolland.
- Ud fra de videooptagelser, som er lavet af dens vej gennem atmosfæren, kan vi beregne, hvilken bane i solsystemet den er kommet fra, fortæller Henning Haack.
Meteoritten var heller ikke blevet ødelagt af regn og mudder, og det er også med til at give forskerne gode arbejdsbetingelser.
For Henning Haack er det højdepunktet i hans karriere som videnskabsmand.
- Det er en fantastisk følelse. Jeg havde drømt om, at det skulle ske bare én gang i min karriere, at vi fandt en meteorit. Og at den så blev en, der er så sjælden, gør det bare endnu bedre, siger han.
Geologisk Museum har lagt en pressemeddelelse ud, hvor man kan læse meget mere om fundet. Se pressemeddelelsen her
Hvis du finder rester af meteoritten, så send dine billeder og oplysninger om fundet på mail til adressen nyhedsdesk@folketidende.dk.
Jakob Poulsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned