Minister læste om balladen i Nørrevænget: - Det er fuldstændig uacceptabelt
Foto: Nicklas Linnemann
Nicklas Linnemann
Justitsminister Peter Hummelgaard har svaret på Peter Skaarups (DD) spørgsmål om Nørrevænget og lover yderligere initiativer.
Tidligere på året valgte et privat vagtvagtselvskab at trække sig fra Nørrevænget i Nakskov, fordi deres bil blev udsat for hærværk.
Efterfølgende opstod der optøjer, og politiet måtte komme ud for at hjælpe vagtfirmaet ud af området.
Desuden valgte hele den lokale bestyrelse at trække sig.
Det fik efterfølgende medlem af Folketinget Peter Skaarup (DD) til at henvende sig til justitsminister Peter Hummelgaard for at høre, hvad han mener om sagen.
- Det er jo ikke Danmark det her. Det er ikke sådan, vi er vant til at have det i vores lille fædreland her. Vi har jo tradition for, at man skal kunne være i fred i sit hjem og tæt på der, hvor man bor – og i det hele taget. Hvis selv et vagtselskab må trække sig, fordi ma ikke har kapacitet til at håndtere den uro, der er, så er den helt gal, sagde Peter Skaarup til Folketidende efter episoden.
Endnu ikke i mål
Nu har justitsministeren svaret på hans spørgsmål, hvor han erklærer, at sagen gør "stort indtryk" på ham efter at have læst om den i Folketidende.
- Jeg har ikke nærmere kendskab til det konkrete forløb, men helt generelt kan jeg sige, at det er fuldstændig uacceptabelt, når grupper af unge dominerer gadebilledet og skaber utryghed i lokalområdet. Alle skal kunne færdes trygt og frit i deres nabolag uden frygt for at blive udsat for chikane og vold, skriver Peter Hummelgaard i sit svar til Peter Skaarup.
I svaret skriver han, at vi som samfund "endnu ikke er i mål" i forhold til at skabe et mere trygt samfund.
- Regeringen vil derfor inden længe komme med yderligere initiativer, der har til formål at styrke trygheden i det offentlige rum, herunder i boligområder, står der i svaret.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned