Det ene af de to huse ved den lukkede parkindgang på Skibevej. Her boede parkens plantører og skovløbere tidligere. Det er små arkitekttegnede perler. Foto: ArkivfotoArkivfoto
Knuthenborg Safaripark åbner tre historiske huse for sine gæster.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
KNUTHENBORG Engang var de små huse fyldt med liv. Masser af liv. Tre af Knuthenborg Safariparks små arkitekttegnede huse, som engang husede nogle af godsets finere ansatte, vil fra foråret blive åbnet for parkens gæster. Her kan man, i stil med de nye bjælkehytter og telte, booke et specielt ophold i den store dyrepark.
Husene er alle tegnet i den gamle engelske stil, som passede til det udtryk, som Eggert Christopher Knuth ønskede, den store park ved godset skulle have. To boliger, som ligger ved snap-ind-porten på Skibevej, er tegnet af den engelske arkitekt J. Austin Hayes fra arkitektfirmaet Whelan and Hayes i London.
Selv om de kunne ligne porternerboliger, tyder det dog mere på, at beboerne primært har styret dele af parkanlægget som enten plantør, skovløber eller skovassistent.
En portnerbolig er der til gengæld tale om længere nordpå ved Bandholm, hvor man kan overnatte i det hus, som er placeret lige ved den store port ud til havnebyen. Huset er tegnet af den danske arkitekt Vilhelm Tvede, som har haft en streg med i flere af Knuthenborgs byggerier, men også er kendt for at tegne rådhuse i blandt andet Nakskov, Nykøbing og Stubbekøbing.
De tre historiske huse har hver plads til fire overnattende gæster, og det er noget anderledes, end det var i tidligere tider. Det kan man se af folketællingerne i slutningen af 1800-tallet. Portnerhuset beboes godt nok af ægtepar, der højest har et enkelt barn, men nede ved snap-ind er familierne størrer.
Annonce
Eksempelvis bor skovassistent Otto Mathias Helbech med sin hustru Clara og deres tre børn i det ene hus, og i det andet bor svenske Niels Stenssön, som er gift med Christiane fra Hunseby. De har i 1890 syv børn i alderen 1 til 14 år.
Når gæsterne i den kommende sæson lejer sig ind i de tre historiske huse, følger der cykler med ved udlejningen, så man enten kan se safariparken fra en cykel eller pedalere en tur til stranden eller badeanstalten i Bandholm.
De fleste passerer portnerhuset, når de forlader Knuthenborg eller deltager i Hjerteforeningens nytårsmarch. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned