Oplev Christian IV’s favoritmusik
Theatre of Voices og Hamburger Ratsmusiklo gæster Maribo. Pressefoto
Pressefoto
Fredag 11. november klokken 20 er der barokmusik på programmet i Maribo Domkirke, der får besøg af Theatre of Voices og Hamburger Ratsmusiklo, som er på en stor tourné gennem Tyskland og Danmark.
MARIBO: Ned ad Elbe-floden er der masser af fantastisk musisk inspiration at hente, og det kan man nu få at opleve takket være ”Theatre of Voices” og ”Hamburger Ratsmusik”, der er på tourné og lægger vejen forbi Danmark i anledningen af komponisten Heinrich Schütz’ 350-års dødsdag.
Oplev musik af Heinrich Schütz, John Dowland, Mogens Pedersøn og flere af deres samtidige komponistkollegaer fremført af to af de bedste ensembler indenfor barokmusik, nemlig den danske vokalgruppe Theatre of Voices og trioen Hamburger Ratsmusik. Begge har specialiseret sig i barokmusik og er blevet tildelt mange priser og udmærkelser verden over.
Kong Christian IV, én af 1600-tallets store musikelskere fik to gange besøg af den ”allerbedste tydske kompositør” fra Dresden, hvor Heinrich Schütz blev betroet rollen som overhofkapelmester.
Christian IV bekostede et kæmpemæssigt hofkapel, der i en periode talte 61 musikere og 23 trompetister, hvis herkomst fra hele Europa garanterede den ypperste kvalitet.
Der var gang i den musiske udveksling. Danske talenter blev sendt til Italien, hvor de så skulle videreuddannes, og i Hamborg fandt man violinisterne William Brade og Johann Schop. Desuden fandt mand Schütz‘ kollega i Dresden, komponisten Michael Praetorius, der forærede Kongen et eksemplar af sit første værk, "Motectae et Psalmi“ fra 1607.
Den store tysk-danske tourné kulminerer i en vandrekoncert den 14. november på Rosenborg Slot i København. Her kan der den dag i dag ses de lydkanaler, der, som en slags tidlige højtalere, så gæsterne i Vinterstuen kunne høre den musik, der blev spillet nede i slotskælderen. En personlig opfindelse af Kongen, som nu, næsten 400 år senere, tages i brug igen under dele af koncerten.
Koncerten arrangeres i samarbejde mellem Maribo Domkirke og Maribo Musikforening og varer ca. 80 min. Der er ikke pause.
Billetter sælges i forsalg via et link på www.maribomusikforening.dk
Det koster 150 kroner for ikke-medlemmer af musikforeningen – ellers kun 80. Unge under 25 år har gratis adgang.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned