Østergaard er nu en del af Socialdemokratiet
Borgmester Holger Schou Rasmussen (til venstre) og Vibeke Grave byder Thomas Østergaard velkommen i den socialdemokratiske byrådsgruppe. Foto: Jesper Bøgh
Jesper Bøgh
Den nu tidligere SF'er, spidskandidat for Lokallisten Lolland og løsgænger Thomas Østergaard er fra i dag socialdemokrat.
LOLLAND Socialdemokratiet i Lolland Kommunes byråd bliver fra i dag styrket.
Løsgængeren Thomas Østergaard - der i oktober brød med Lokallisten Lolland, som han for år tilbage selv var med til at stifte, da han forlod SF - er fra i dag socialdemokratisk byrådsmedlem.
Dermed sidder Socialdemokratiet nu på 12 ud af byrådets 25 mandater.
- Da jeg trådte ud af Lokallisten Lolland, havde jeg brug for en tænkepause. Den har jeg haft nu, og jeg er kommet frem til, at jeg landspolitisk og kommunalpolitisk passer bedst ind hos Socialdemokratiet. Jeg har jo aldrig lagt skjul på, at jeg er rød, lyder begrundelsen fra Thomas Østergaard.
Glæde hos nye fæller
Hos hans nye partifæller, borgmester Holger Schou Rasmussen og gruppeformand Vibeke Grave, er der glæde over, at Thomas Østergaard nu er en del af holdet.
- Vi har de sidste fire år haft et godt og konstruktivt samarbejde med Thomas (Østergaard red.). Han er en dygtig politiker, lyder det fra Holger Schou Rasmussen, og Vibeke Grave tilføjer:
- Vi har en stærk gruppe, som nu bliver endnu stærkere.
Ifølge Holger Schou Rasmussen er det en enig byrådsgruppe og kredsbestyrelse, der bakker op om at indlemme Thomas Østergaard.
Læs mere om Thomas Østergaards skifte i torsdagens Folketidende.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned