Ribs giver ikke mange penge

Hvert år ved høst overvejer Michael Christensen at knuse ribsbuskene, men hvert år får de alligevel lov at stå - i hvert fald et år mere. Foto: Jan Knudsen

- Vi går hvert år, når vi har høstet, og overvejer, om det er nu, vi skal knuse dem. Men vi tænker, nu tager vi et år mere og ser, hvordan det går, siger bæravler.

Offentliggjort Sidst opdateret

HORSLUNDE På Orehavevej ved Horslunde ligger de eneste tilbageblevne ribsmarker på Lolland. De fleste lokale landmænd har for længst revet deres bærbuske op, da økonomien i bærdyrkning ikke er særlig god.

På Orehavevej har Michael Christiansen og familie stadig 17 hektar med ribs og to med solbær.

På resten af det 915 hektar store landbrug dyrkes traditionelle afgrøder med i hvert fald 200 hektar sukkerroer og ellers korn, frø og raps. Der hører desuden tre gårde med grise til det store landbrug.

- Da vi købte Orehavegaard i 2016, var der solbær på mange hektar, men prisen på solbær var kun en krone kiloet dengang, så vi rev det meste op, fortæller Michael Christiansen.

I stedet plantede de ribsbuske, for jorden er god til bær, og alt maskineriet var på gården.

- Vi har flere småarealer, der egner sig til bærproduktion. Arealer, hvor det er svært at komme ind med de store maskiner, siger han.

Dengang de plantede ribsbuskene, var prisen på ribs noget bedre end i dag.

Langt hovedparten af ribsene afsætter Michael Christiansen til Asiros Nordic i Sorø. Han har en fast kontrakt med firmaet, den har en minimumpris og en maksimumpris.

- Prisen er ikke god nok til os, men Asiros kan få alle de bær, de vil, i Polen, og der kan vi ikke konkurrere på prisen.

Alle de bær, både solbær og ribs, der ikke er bundet af kontrakten med Asiros, sælger Michael Christiansen til en vingård.

- De vil gerne have det hele, fortæller han.

Prisen fra Asiros er så dårlig, at Michael Christiansen hvert år overvejer helt at droppe ribsene og rive bærbuskene op. Nogle år er udbyttet 10 tons, andre 18 tons per hektar. De år, der ikke høstes godt, hænger økonomien ikke sammen.

- Vi går hvert år, når vi har høstet, og overvejer, om det er nu, vi skal knuse dem. Men vi tænker, nu tager vi et år mere og ser, hvordan det går, siger han.

Han mener, den dårlige pris hænger sammen med danskernes manglende lyst til at betale for danske produkter.

- Når du interviewer folk på gågaden, vil de allesammen gerne købe danske produkter, men når de står henne ved køledisken, vælger de de billigste varer, siger Michael Christiansen.

Han forklarer, at der skal bruges rigtig mange mandetimer på at holde rent om bærbuskene, og det koster løn.

Læs også artiklen "Lollandske afgrøder på danskernes juleborde"