Skolen uden børn

DANNEMARE Meget ser stadig ud, som det plejer.

Foyeren med de kreative projekter på væggene. De lange gange med garderobereoler og porcelænshåndvaske. Skolebiblioteket med bøger og læsehyggekrog. Skolekøkkenet med retter skrevet i kridt på tavlen. Glasskabet med de udstoppede dyr. Natur-teknik-lokalet med skelettet i plastik. Lærerværelset med gensidig kollegial opmuntring udlevet gennem opløftende beskeder skrevet med tusch på tavlen.

Men ellers er intet, som det plejer.

For børnene mangler. De er endegyldigt væk efter år med faldende elevtal og så få børn i stadig flere sammenlagte klassetrin, at et flertal af politikerne til sidst sagde stop. Det var for bekosteligt trods gode faglige resultater, og måske også socialt bekymrende med så få mulige relationer at indgå i for børnene, lød det.

På et A4-ark hængt op på tavlen på lærerværelset står der godt nok ukueligt: "Hvis plan A ikke virker, har alfabetet 28 bogstaver". Men der bliver hverken en plan B eller C eller ... Især ikke efter, at friskolen måtte opgive at etablere sig.

Om alle bogstaver i alfabetet så blevprøvet af, for så vidt Dannelunde Skole, skal stå usagt.

For de 26 elever, der fortsat gik på skolen efter sommerferien 2019, pågik et stort arbejde for at give dem en god skolegang og få taget en god afsked med dem i takt med, at de rykkede til nye skoletilbud. I løbet af skoleåret blev der derfor spist en del kage og uddelt mange små gaver til at mindes skolen ved, indtil der til sidst var nul elever.

På en væg på skolens eneste trappeopgang hænger stadig en opgave, som eleverne blev stillet under overskriften: "Vi er her stadig ... og det er aldrig for sent at skabe en ny historie!". Herefter lyder indledningen: "Der var engang nogen, der lavede en historie om, at Dannelunde Skole ikke var god nok. Men jeg ved, at ... Vi er en fremragende, hyggelig, rigtig god - måske den bedste skole". Dernæst en opfordring: "Skriv dine forslag til alt det gode, som vi kan fortælle til os selv og hele verden!".

Nærmest som en insisteren på, at vi eksisterer - indtil vi ikke længere gør, og indtil da gælder det om at være til stede i skolen, i livet.

På en tavle i foyeren hænger en collage, hvor eleverne har skrevet deres svar på små papirblade, påklistret en tegning med et forgrenet træ.

Her har Lau fra 1. klasse skrevet: "Småt men godt". Mike fra 2. klasse: "Gode trygge rammer, tæt på hvor vi bor, lære andre fra nærområdet at kende", og derudover påpeger børnene naturen, skolebussen, klassestørrelsen, kendskabet, nærheden og hjerterummet.

Nu er det op til økonomiudvalget at tage stilling til, hvad der skal ske med bygning og inventar.