Stars rykker koncerter ind på NørregadeTeatret
I 2014 sørgede en flok unge i "Den Gyldne Banan" for koncert med Dúné i Kulturværket. Foto: Palle Nevad Frandsen
Palle Nevad Frandsen
Regionalt spillested og egnsteater går i tæt samarbejde om rytmiske koncerter
MARIBO Siden NørregadeTeatret officielt åbnede byens gamle elværk som kulturhus, har der kun været et fåtal af rytmiske koncerter. Teatret selv har koncentreret sig om egentlig scenekunst, mens en forening, "Musik på Banen", på et tidspunkt forsøgte sig med koncerter. Uden det store held.
Med kommunal opbakning har NørregadeTeatret nu indgået en aftale med det regionale spillested Stars i Vordingborg, som over de næste tre år vil hjælpe med at sætte koncerter op i Maribo.
Kommunen støtter med 100.000 kroner det første år, mens det i år to er 50.000 i støtte og lige så meget i underskudsgaranti. I år tre er det alene en underskudsgaranti på 100.000 kroner.
Udover disse penge giver Lolland Kommune 25.000 kroner til arbejde med udvikling af unge musikere. Det sker gennem projektet Nørregade Youngsounds, hvor unge lollikker kan lave koncerter med andre unge og på den måde både sikre et spillested, samt give viden og erfaring med at stable sådanne arrangementer på benene.
Da fritids- og kulturudvalget behandlede sagen i sidste uge, var der begejstring over tiltaget.
- Det er rigtigt godt, og vi glæder os til at få rytmisk musik til Maribo, siger næstformand Leif Utermöhl (S).
Læs også artiklerne "Kulturhus vil komme til sin ret" - "Talentudvikling en nødvendighed" og "Talentudviklingen er vigtig for kommunen"
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned