Lyden var desværre ikke den bedste, da statsministeren var på virtuelt besøg på Nakskov Sukkerfabrik og mødte blandt andre fabriksdirektør Allan Borreskov samt René Høier (med iPaden) og Klaus Hansen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Lettelse over beslutning om at føre gasledning til Nakskov. Statsministerbesøg på Nakskov Sukkerfabrik for første gang nogensinde - Dog via en iPad.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV Der var "thumbs up-tegn" til statsminister Mette Frederiksen (S) fra pakkerioperatør Lars Rasmussen, og sammen med sin kollega, Troels Bruun Hansen, udbrød han i kor: "Godt gået Mette."
Anledningen er beslutningen fra 1. februar om, at den danske stat betaler 792 millioner kroner for en gasledning fra Sydsjælland til Falster og Nakskov og dermed blandt andet sikrer de i alt cirka 1.500 arbejdspladser blandt roedyrkere og i den danske sukkerindustri og følgeindustri.
Nakskov Sukkerfabrik med sine 145 ansatte havde i går - for første gang nogensinde - besøg af en statsminister. Mette Frederiksen var, begrundet i beslutningen, på visit via en iPad-forbindelse sammen med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Desværre ikke den bedste forbindelse, men statsministeren sagde vist, at regeringen vil gøre meget for at bevare arbejdspladser i Danmark.
Fællestillidsmand og kedelpasser for kulkedlen, der inden kampagnestart 2022 skal på pension, Klaus Hansen, havde før besøget i pakkeriet fortalt de to om, hvordan de ansatte havde frygtet for deres arbejdsmæssige fremtid.
Annonce
For Miljøstyrelsen har forbudt fabrikken at fyre med svær fyringsolie og kul fra kampagnen i 2022, og beslutningen om gasledningen kom i 11. time, som Klaus Hansen udtrykker det:
- Vi har frygtet for vores fremtid. Tak for beslutningen. Det giver os en form for sikkerhed på fabrikken, lød det fra fællestillidsmanden til ministrene.
- Og den alternative løsning med at køre flydende naturgas til i 20 tankbiler i døgnet fra Sverige kan man jo ikke rigtig kalde grøn omstilling, sagde Klaus Hansen senere til avisen.
- Ja, vi er meget taknemmelige. Dagen derpå røg flaget til tops på fabrikken. Det var en god dag, lød det fra kollegaen René Høier i den virtuelle seance.
Fabriksdirektør Allan Borreskov siger, at han er superstolt over, at det lykkedes Nordic Sugar at få forhandlingerne om gasledningen på plads, og kalder det samtidig fair, at Lolland-Falster nu også bliver en del af den energimæssige infrastruktur:
- Det er en rigtig god løsning for fabrikkerne, begge øer og for klimaet og den grønne omstilling, påpeger fabriksdirektøren i Nakskov.
I kampagnerne i 2022 og 2023 skal fabrikken nu skifte kul ud med light-olie eller gasolie, hvilket vil fordyre produktionen med et tocifret millionbeløb per kampagne. I 2024 skulle gasledningen så være klar.
Thumbs up og live-ros til statsministeren fra Lars Rasmussen (til højre) og Troels Bruun Hansen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned