Større strømafbrydelse på Lolland - vandforsyning også ramt
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Mere end 550 elkunder på det nordvestlige Lolland var fredag eftermiddag uden strøm i en periode. Afbrydelsen ramte også et vandværk.
Flere hundrede el-kunder på det nordvestlige Lolland blev fredag eftermiddag ramt af en strømafbrydelse.
Ifølge elselskabet Cerius' presseansvarlige, Philip Brønnum Olesen, røg strømmen klokken 14.24, og da omfanget af afbrydelsen var størst, var 554 kunder uden strøm.
Bortset fra et par vindmøller havde alle dog fået strømmen tilbage igen ved 16.30-tiden. De kunder, der var uden strøm i længst tid, måtte vente en time og 25 minutter, oplyser den presseansvarlige.
Også Købelev Vandværk blev ramt, og det betød, at vandværkets kunder i en periode ikke havde vand i hanerne.
- Når strømmen går, stopper vores pumper jo med at pumpe vand ud, men i løbet af en times tid havde vi koblet over på vores nødstrømsanlæg, og så var der vand igen, fortæller vandværkets formand Johan Zier Olsen.
Årsagen til strømafbrydelsen kendes endnu ikke.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned