BILLEDSERIE: Godt greb i banen ved årets første streetrace.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
Der var panderynker hos Svend Larsen lørdag morgen, da kraftig regn trak henover Lolland-Falster. Årets første streetrace, og debuten til en helt ny DM-serie, truede med at drukne i regn. Inden de første biler tjekkede ind, var solen dog højt på himlen, og det føltes mere som forår end sommer.
Ude på startbanen ved Lolland-Falster Airport var der godt greb i asfalten. Så godt at Jack Krügel i sin Nissan Sunny satte ny banerekord med 5,925 sekunder i Outlaw-klassen. Det svarer til en hastighed på godt 200 kilometer i timen på de 201 meter.
Også efter bilerne havde forladt banen, kunne arrangørerne se, at banen havde godt fat i køretøjerne. Der lå nemlig masser af dele fra nogle af de 72 deltagende biler, blandt andet fra en defekt trækaksel. Sådanne skader sker, når der er greb i banen.
Løbet i Holeby havde konkurrence fra et lignende løb i Thisted og et dragrace i Malmø, men alligevel kom der pænt med biler til Holeby. Sikkert på grund af den nye DM-serie.
- Vi havde seks deltagere fra Nordjylland, som sagtens kunne have kørt i Thisted, men så havde de ikke været med i serien, siger Svend Larsen, der mener, at det nye DM åbner for en ny målgruppe af racerkørere.
Annonce
Som noget helt nyt har Legal Streetrace også indgået sponsorat med energiselskabet OK.
- Vores målgruppe passer godt til OK, da vores kørere bruger benzin. 80 procent af de deltagende biler kører på oktan 100, og vores publikum går også op i biler og racerløb, siger Svend Larsen.
Aftalen fungerer som den, der er hos mange andre foreninger, hvor OK betaler fem øre til Legal Streetrace for hver liter der tankes via tilmeldte benzinkort, ligesom der er yderligere støtte at hente ved køb af el og mobiltelefoni. Hos Legal Streetrace har man allerede en klar idé om, hvad støtten skal bruges til.
- Vi har længe drømt om at få vores eget tidstagningssystem, men det er ret dyrt. Forhåbentligt rækker støtten fra OK til, at vi kan købe det, så vi ikke længere er afhængige af hjælp ude fra, siger Svend Larsen.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned