Ta' DAB-radioen udenfor
Ifølge Danmarks Radio skal radio åbenbart høres i det fri på det sydlige Lolland. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
DR anerkender, at særligt den sydlige del af Lolland har dårlig indendørs dækning. Men den virker udendørs, lyder det fra DR.
LOLLAND Folketidende skrev i går, at der er problemer med DAB-signalet flere steder på Lolland. Det bekræfter DR nu i en mail.
- DRs distributionsafdeling har tidligere foretaget dækningsmålinger af de yderste egne af Lolland og fået bekræftet, at (...) særligt den sydlige del af Lolland lige nu er udfordret på indendørsdækning, men har en fin udendørsdækning, skriver distributionschef i DR Teknologi Niels Sennicksen.
Hvis man er så uheldig at bo i de dårligt dækkede områder, er radio altså noget, man skal høre i det fri. Der skulle dog være forbedringer på vej.
- DR vil i løbet af efteråret 2019 påbegynde udbygningen af DR's DAB-net, så dækningen kommer til at svare til FM-dækningen med forbehold for, at der er tale om to forskellige teknologier. Udbygningen vil gælde hele landet, men specifikt for Lolland vil sendeeffekten på DAB-senderne i Maribo, Nakskov og Vordingborg blive hævet ganske betydeligt med en væsentlig bedre indendørsdækning til følge, skriver Niels Sennicksen.
Han påpeger, at andet elektronik i hjemmet også kan forstyrre signalet.
Læs også: DAB-signal er svagt flere steder på Lolland
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie