er blev sendt mange venlige tanker til hr. Møller i København, da Vesterby Stubmølle på Frilandsmuseet i Maribo blev genindviet i weekenden, for uden en donation på 4,7 millioner kroner til restaureringen fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, havde museet aldrig turdet binde an med den omfattende restaurering.
- Så tak for møllen, hr. Møller, kunne formanden for Museums Lolland-Falsters bestyrelse, Michael Fagerlund sagtens sige.
Folkedansere og gamle møller hører sammen, og dansen den gik også under møllevingerne, og hvad var mere passende end at indvie møllen på den store håndværkerweekend.
Den gamle mølle fra Fejø har stået i Maribo siden museets indvielse i 1927 og de første spæde skridt til en restaurering blev først taget i 1980, hvor den fik følgende karakteristik:
"Møllen er mest at ligne med en bil, der har været ude i et alvorligt trafikuheld."
I dag ligner den mere en Rolls Royce, der er rullet ud fra fabrikken efter møllebygger Michael Jensens omfattende restaurering, der har stået på gennem to år.
Det ældste træ i møllen daterer sig tilbage til året 1594.
Den gamle Fejø-mølle har altid været et smukt vartegn for Frilandsmuseet i Maribo, men nu står den endnu smukkere og funktionsdygtig.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned