LOLLAND Det var en flok glade fodboldspillere fra Horslunde, Velo og NB der i weekenden vcendte hjem efter at have vundet den traditionsfyldte Køge Cup. Arrangørerne måtte trylle lidt, da de modtog afbud timer før arrangementet blandt andet fra Hvidovres juniorliga og B. 1903, som tabelmæssigt er i 3. division, som Team Lolland også er i efteråret. En ny turneringsrunde blev lavet og Team Lolland vandt første kamp 5-0 mod Køge Boldklub-2. fredag. Lørdag vandt holdet 3-1 mod Kristianstad fra Sverige, og blev toer i puljen efter nederlag på 1-4 til Greve. Team Lolland gik videre på reglen om flest scorede mål, fortæller Jørgen "Rassi" Rasmussen.. Søndag spillede holdet mod Køge-1 (ligeledes 3. divisionshold) uafgjort 1-1, men vandt straffesparkskonkurrencen og var finaleklar mod Fårevejle som havde slået Greve. Team Lollands juniorer præsterede en første halvleg der sjældent er set,ifølge holdleder Gert Andersen. Team Lolland førte 1-0, men Fårevejle udlignede i 2. halvleg. Ny straffesparkskonkurrence hvor Team Lolland scorede flest mål fra 11-meter pletten. I øvrigt reddede målmand Niklas M. Andersen et straffespark i hver kamp i Køge Cupen.
Torsten Elsvor
tel@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned