TIDLIGERE UDDELER I TÅRER OVER TRIST BESKED
Den tidligere brugsuddeler i Holeby, Jørgen Jensen, er ked af - men ikke overrasket over, at hans gamle brugs er lukningstruet.
Birgitta Andersen
Jørgen Jensen var brugsuddeler i Holeby fra 1966 til 2002. Han fik et mindre chok, da han onsdag formiddag fandt ud af, at butikken nu er lukningstruet.
HOLEBY: Da Folketidende fanger Jørgen Jensen i grøntafdelingen i Dagli' Brugsen i Holeby onsdag formiddag, har den tidligere uddeler i butikken ikke hørt nyheden om den mulige lukning. Reaktionen kommer dog prompte.
- Hvis det er tilfældet, så flytter jeg fra byen. Simpelthen!, lyder det vredt fra Jørgen Jensen, som var uddeler i brugsen fra 1966 frem til 2002.
- De fjerner vores skole. De fjerner vores plejehjem. De fjerner alt fra byen. Hvad fanden skal vi gøre?, siger han.
Da det første chok har lagt sig, fortæller Jørgen dog, at han har ventet på at få netop den besked, som denne onsdag er klistret op på indgangsdøren til butikken.
- Jeg var i Sakskøbing Brugs og tale med ham derovre i sidste uge. Jeg sagde til ham, at han havde to muligheder: enten lukke eller også fyre uddeleren. For det her går altså ikke. Det hele sejler. Pålægshylderne er halvtomme, og det, der er, er gået over dato, lyder kritikken fra den gamle uddeler.
Han mindes storhedstiden, da butikken var en Super Brugs.
- Da jeg holdt op, var det her en af de mest velhavende butikker på Lolland. Jeg har bygget det hele op fra grunden. Det var en Super Brugs, og der var styr på sagerne. Det gør ondt at se den sådan her, siger Jørgen og tørrer øjnene for tårer, mens munden kniber sig sammen som en hård streg.
Jeg har bygget det hele op fra grunden. Det var en Super Brugs, og der var styr på sagerne. Det gør ondt at se den sådan her.
Jørgen Jensen, tidligere uddeler i Brugsen i Holeby
- Den dag, de pillede Super Brugsen-skiltet ned og satte Dagli' Brugsen skiltet op, da måtte jeg vende mig om og gå. Det var fandeme et hårdt slag. Og nu det her ...
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned