TRAFIKUHELD SPÆRREDE VEJ I HALVANDEN TIME

To biler kørte mandag eftermiddag nærmest frontalt sammen på på Rødbyvej i Nakskov. Foto: Lars Dalsig

Brandvæsnet måtte rekvirere hjælp til at flytte havareret Mercedes.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV: Mandag kort efter klokken 15 skete der en færdselsulykke på Rødbyvej i Nakskov. To biler - en Honda Jazz og en Mercedes GLC 200 - kørte nærmest sammen, og to ambulancer, en akutbil og et par køretøjer fra brandvæsnet kom til stedet.

Brandmændene strøede kattegrus for at opsuge olie på stedet. Foto: Lars Dalsig

Airbaggene var udløst i begge biler, men efter at have tilset bilisterne kunne redningsmandskabet sende dem hjem, uden at det var nødvendigt at køre dem på sygehuset. Oprydningen var dog mere besværlig. For mens Hondaen var relativt let at skubbe til side, baksede brandmændene mere med Mercedes'en.

- Den var blokeret på alle fire hjul, så den kunne vi ikke skubbe eller gøre noget ved, bemærker Jens Rasmussen, som derfor måtte rekvirere en redningsvogn med et trækspil.

Sådan et redningskøretøj var ikke lige i nærheden, så vejen var spærret i virka halvanden time, mens der blev ryddet op på stedet og blandt andet strøet kattegrus for at opsuge olie. Afspærringen udløste en del kø, da der blandt andet var roetransporter, der ikke måtte vente på, at vejen blev ryddet.

Hvad der udløste uheldet, kan indsatsleder Jens Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen ikke sige, men han kan ikke afvise, at en af bilerne havde trukket ud.

Den store Mercedes var blokeret på alle fire hjul. Foto: Lars Dalsig