NAKSKOV: Danske Seniorer på Lolland-Falster kunne lørdag eftermiddag præsentere Trine Pallesens soloforestilling "Ta' mig som jeg er" om sangerinden Grethe Ingmanns liv.
Efter premiere i Holbæk var i Nakskov Teater første stop på Trine Pallesens danmarksturné med forestillingen om den internationale melodi grand prix-vinder.
- Vi har her i Nakskov for første gang fået mulighed for at få en af de koncerter, som Danske Seniorer afholder rundt i landet, fortalte May-Brit Horst, kredsformand for Danske Seniorer på Lolland-Falster, i sin velkomst.
Grethe Ingmann fik datidens populære orkesterledere ud på kanten af stolene, da hun ved et tilfælde allerede som 17-årig hoppede fra strømpefabrikken på Amager og ind på scenen.
En aften, hvor Grethe sang med Jørn Graungaards orkester, sad Jørgen Ingmann blandt publikum, og de blev stormende forelskede.
Annonce
Hurtigt blev Grethe og Jørgen par nummer et i dansk popmusik, og det toppede, da de sammen vandt det internationale melodi grand prix i 1963 med "Dansevise".
Forestillingen fortalte om Grethes liv på godt og ondt og om alt for mange bajere, der satte en stopper for det hele, da Grethe Ingmann døde i en alder af 51 år.
Hyldesten til Grethe Ingemann trak 120 gæster til Nakskov Teater. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen, FT
”Ta' mig som jeg er” havde 6. oktober premiere i Holbæk. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen, FT
Trine Pallesen blev akkompagneret af Mathias Groves seksmandsorkester. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen, FT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned