Efter Trump blev præsident i USA er meget ændret meget hurtigt, ikke mindst stemningen i Europa omkring alt amerikansk, men i linedancerklubben Rodeo Angels slår 46 kvinder ufortrødent takten an i deres cowboystøvler.
I blandt dem er flere mødre og deres døtre, som nægter at lade Trumps USA ødelægge deres glæde ved dansen.
Det gælder blandt andet 81-årige Bente Hansen, som går til dans med sin datter Pia Krøjer.
- Jeg har så mange andre ting at gå op i, siger Bente Hansen om Trump.
- Jeg er sikker på, at det er dansen, der har holdt mig i gang - jeg har det så skidegodt, siger Bente Hansen (til venstre). Hun går til linedans med sin datter Pia Krøjer (til højre). Foto: Rikke Folm BergRikke Folm Berg, FT
Annonce
Hendes datter er enig.
- Jeg bliver så glad af dansen, så jeg spekulerer ikke på det, siger hun - også med tanke på Trump.
Jeg bliver så glad af dansen, så jeg spekulerer ikke på det.
Pia Krøjer, linedancer i Rodeo Angels.
Et sted at få set hinanden
Anne Bjerregaard kan endda toppe det familiære engagement. Hun har både sin søster Liselotte Pedersen og sin datter Jeanette Pedersen med.
- Det gør os glade, og vi hygger os, siger Anne Bjerregaard.
Anne Bjerregaard (til højre) deler danseglæden med både sin søster Liselotte Pedersen (til venstre) og sin datter Jeanette Pedersen (i midten). Foto: Rikke Folm BergRikke Folm Berg
Desuden gør linedansen, at der er et tidspunkt og et sted, hvor de tre er sikre på at få set hinanden, påpeger Jeanette Pedersen. De er de glade for alle tre.
For Majbritt Rasmussen, som går til linedance med sin datter, Karina Westermann, er det desuden ekstra hyggeligt, når de to kan tage til linedancearrangementer sammen. Det er særligt her jakker, cowboyhatte og -støvler bliver luftet og vist frem.
Majbritt Rasmusssen (til højre) går til linedance med sin datter Karina Westermann (til venstre).. Eller måske er det faktisk den anden vej rundt, for Karina er instruktør på nogle af holdene i klubben. Foto: Rikke Folm BergRikke Folm Berg, FT
Noget med cowboys og kvæg
I front i Rodeo Angels er Marianne Malmgren Buch. Hun begyndte at danse linedance i 1996. Så snart hun havde prøvet det første gang, var hun på.
- Det var sjovt, det var spændende, og det så nemt ud, siger hun og tilføjer med et grin:
Annonce
- Det sidste har jeg så ændret mening om.
Marianne Malmgren Buch prøvede linedance første gang til en ladefest. - Så var jeg solgt, siger hun. Det er hun stadig. Foto: Rikke Folm BergRikke Folm Berg, FT
I 2007 blev hun instruktør, og i 2009 oprettede hun Rodeo Angels, hvis logo er et par cowboystøvler med vinger på, en hat henover og en lasso rundt om.
- Det dækker, hvad linedance er, at det er noget med cowboys, kvæg, dans og countrymusik, siger hun.
Så er linedance ligesom at få vinger på støvlerne?
- Ja, siger hun.
Men mest af alt er det bare sjov, hygge og socialt samvær med de andre "angels" hver onsdag aften i Stormarkskolens gymnastiksal i Nakskov, påpeger hun.
Derfor nægter både hun og de andre i klubben at lade sig påvirke af, hvad der sker i USA under Trump.
Seneste artikler
Skete for tredje gang: Betjente tog alvorlig snak med 14-årig pige
Fagforeningsformand optimistisk, men frygter konsekvenserne: Virksomheder vil have medarbejderne
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt