MARIBO: Måske var det byens vægtere, stående ved døren med morgenstjernerne klar, der fik Visit Lolland-Falsters destinationschef Lindy Kjøller til hurtigt at lægge fortiden bag sig. Onsdag var han mødt op til sin karrieres første snoreklip, men han var ikke selv uden ansvar i at Maribo måtte have et nyt turistbureau.
Jeg håber, I som frivillige også er klar til at holde åbne på en tirsdag i september og oktober. Det er der, hvor vi skal trække gæsterne til.
Lindy Kjøller
Visit Lolland-Falster valgte nemlig sidste år at droppe aftalerne med bemandede turistbureauer og infopunkter på Sydhavsøerne. Tiden var løbet fra de gammeldags turistkontorer, mente man, og i stedet skal man hjælpe gæsterne gennem digitale løsninger.
Den besked blev ikke velmodtaget ret mange steder, og i stedet for er alternative løsninger blevet født.
I Maribo var det den lokale turistforening, der dækker Nord-, Syd- og Midtlolland, som satte sig for at redde turistformidlingen. Det var ikke muligt uden velvillig hjælp fra gode samarbejdspartnere.
Tosset med Maribo
Annonce
Alt det var dog fortid, da Lindy Kjøller fik overrakt saksen. Han havde nok udsigt direkte ind til den nye turistinformation, men mentalt skuede han mod horisonten.
- Jeg er godt nok stolt over det, som I har fået skabt her, og jeg glæder mig virkelig til det samarbejde, vi skal have om at tiltrække flere gæster til Maribo - og til at give dem en fantastisk oplevelse.
Gæster kom til fra nær og fjern for at se og fejre det nye turistbureau. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen, FT
At de sværtbevæbnede vægtere gjorde indtryk på destinationschefen, var der ikke tvivl om.
- Selv er jeg helt tosset med Maribo, der har søerne og domkirken, og selvfølgelig sit helt eget lokale politikorps.
Handler om skuldersæsonen
Lindy Kjøller tror på, at Maribo har meget at give af, ikke mindst hvis man udvikler mere på de forskellige tilbud. Det handler dog ikke om sommerturister, men dem der kommer, når sommeren er forbi og fløjet afsted.
- Jeg håber, I som frivillige også er klar til at holde åbne på en tirsdag i september og oktober. Det er der, hvor vi skal trække gæsterne til.
I første omgang holder det nye turistbureau åbent fra torsdag til lørdag.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie