MARIBO: Der kom mange gæster til Maribo, da der i august 2022 var Birgittafestival i Maribo. Nogle kom endda fra udlandet for at være med til pilgrimsvandring, dronning Margrethe den første-foredrag og gnaveben på Torvet.
Men turisterne fandt ikke vej til byens butikker. Omsætningen steg ikke en tøddel.
To timers debat
Tirsdag aften holdt Maribo Handel sit traditionsrige Biksemadsmøde, hvor aktiviteterne sidste år og i den kommende sæson blev drøftet.
I næsten to timer diskuterede de godt 40 fremmødte butikkernes åbningstider til næste jul, vejafspærring under juleoptoget og aften-åbent i byens butikker.
Annonce
Debatten var fri, og langt de fleste tog ordet.
Blandt andre Tasja Bruun, der har Guldsmedens Værksted på Torvet. Hun er temmelig irriteret over, at når medlemmerne af Maribo Handel i fællesskab aftaler ekstra lange åbningstider på særlige dage, så smutter nogle i svinget og lukker tidligere. Udelukkende, fordi der ikke er kunder i butikken.
- Jeg efterlyser, at alle bakker op og ikke lukker før aftalt tid. Man skal overholde de lukketider, vi har aftalt, siger guldsmeden.
Flere bakker hende op. En aftale er en aftale. Også selv om der ikke er så meget som en kunde i udsigt.
Man skal overholde de lukketider vi har aftalt.
Tasja Bruun, Guldsmedens Værksted
Besparelse
Lolland Kommune har sparet 200.000 kroner i bevillingen til Maribo Handel.
Det har betydet, at Maribo Handels aktivitetsudvalg nøje har gennemgået alt fra Black Friday og julebelysning til åbningstider og særlige aktiviteter, der kan trække folk af huse.
Tilskud til fyrværkeri og fakler til Sankt Hans foreslås at blive en opgave udelukkende for sponsorer og en af de dyreste poster, nemlig Birgittafestivalen, bliver måske ikke med økonomisk bidrag fra Maribo Handel.
Trods færre penge, kører Maribo Handel videre med succeshistorien Onsdagsmarked.
Der er sat 90.000 kroner af til musik og aktiviteter, og succesen skal videreføres.
Annonce
Ingen penge
Max Christensen fra Maribo Handels bestyrelse gjorde det meget tydeligt, da han udlagde den økonomiske realitet.
- Vi har masser af ideer, men ingen penge. Det hele drejer sig om økonomi, sagde han.
Onsdagsmarked i Maribo er kommet for at blive. Arkivfoto: Jan KnudsenJan Knudsen
Vi har masser af ideer, men ingen penge. Det hele drejer sig om økonomi.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie