Vil skabe ferieparadis for tusindvis af tyskere på den lollandske sydkyst

LOLLAND: Da Holger Schou Rasmussen (S) indtog borgmesterstolen i Lolland Kommune i 2014, var det store spørgsmål i alles tanker, hvad Lolland dog skulle leve af i fremtiden.

Efter værftslukningen i 1987 og Vestas-lukningen i 2010 stod det klart, at de tunge produktionserhverv ikke længere var det sikre sats, de havde været for øen før. Og i landbruget skulle der færre og færre hænder til at gøre arbejdet.

Derfor var det nødvendigt at finde en ny vej til flere arbejdspladser.

Valget faldt på en grøn energi-satsning, og i de seneste år er turismen for alvor også kommet i fokus.

I den store vision for Lollands sydkyst bliver skridtet mod en fremtid som turistdestination for alvor taget.

- Jeg tror helt sikkert, at det er vejen frem for Lolland. Vi har nu en helt exceptionel mulighed for at tiltrække de mange turister, der rejser til Nordtyskland for at opleve vand for måske første gang i deres liv, siger Holger Schou Rasmussen (S), som Folketidende har sat i stævne på en strand i Heiligenhafen.

Holger Schou Rasmussens drøm er, at Lollands sydkyst, der er den længste sydvendte strandstrækning i Skandinavien, vil blive et nyt mekka for ferieresorter som dem, man ser både i Heiligenhafen og på resten af den nordtyske kystlinje.

- Det skal selvfølgelig være vores version af det. Men vi har pladsen til det, og stadig vil der være masser af uberørt strand, man kan nyde, hvis man er til det mere vilde natur. Vi har en lang, sydvendt strand med en lagune, der bliver større end Amager Strandpark, og rige muligheder for familier, der gerne vil have en god oplevelse ved havet. Her i Tyskland findes de familier. Så jeg siger: "Det skal vi da udnytte", pointerer han.

- Faktisk vil der, når tunnelen er færdig, være op mod ni millioner mennesker, der blot har inden for to timers kørsel til vores sydkyst. Dem skal vi da have besøg af, siger Holger Schou Rasmussen.

Platforme er snart byggeklar

Derfor skal overskudsjorden fra tunnelbyggeriet blandt andet bruges til at bygge nogle store platforme på diget ved Rødbyhavn.

På toppen af disse platforme skabes byggefelter, hvor store ferieresorter kan bygges med havudsigt, shopping-muligheder, restauranter og direkte adgang til de nye sandstrande og lagunen på forlandet, der også er bygget ved hjælp af tunneljord.

- Her kan gæsterne få udkig til alt det hav, de ønsker sig, for der er ikke et dige imellem, pointerer den lollandske borgmester, der ikke mener, at resort-drømmen er et fatamorgana.

- Jeg tror på det. Vi taler ikke om, at det her kommer til at ske om 10 år. Jordpåfyldningen går snart i gang, og hvis de rigtige investorer melder sig, kan det gå rigtig hurtigt med at få det her på plads. Og det skal det også, siger borgmesteren, der har flyttet fokus fra byggeriet af tunnelen, til hvad der skal ske på Lolland efter 2029, når den er indviet.

Spinder guld på havhunger

Tyskland er stort, og mange tyskere oplever ikke havet mange gange i løbet af deres liv.

Derfor har Nordtyskland i generationer forstået at brande sig og spinde guld på tyskernes store glæde for "das meer".

Turisterhvervet er det absolut dominerende her. Hvert år rejser millioner af tyskere på ferie ved de nordtyske kyster.

De brede sandstrande er indrettet med små strandhytter, strandbarer og udlejning af alt, hvad hjertet kan begære, hvis man vil flyve med drage, kitesurfe, paddle-boarde, spille strandvolley eller blot spise en is under en parasol.

Bag sandstrandene ligger rækker og atter rækker af strandresorter og hoteller, som året rundt huser og betjener de mange tusinde tyskere, som så gerne vil helt tæt på havet. Og bliver de trætte af havet, eller kommer der en byge, kan de trække ind på et af de mange spaer og synke helt ned i velværen.

I tilhørende arkader kan shoppe-lysten blive styret, og restauranterne serverer "alt godt fra havet" - men byder naturligvis også på den obligatoriske schnitzel.

Over alt dukker det maritime tema op. Skulpturer af søkaptajner og dekorationer med muslingeskaller, måger og skibe bakker op om den fælles fortælling. Varemærket står knivskarpt.

På en ganske almindelig, regntung tirsdag op til Kristi himmelfartsferien vrimler de små gader og arkader ved resortet i Heiligenhafen med tyske familier.

På stranden udnytter familierne blæsten til at flyve med drager, mens andre bader.

Når man aldrig har set havet, behøver man ikke høj sol og varmegrader over 20 for at dyppe sig i bølgen den blå.

Andre igen tager turen ud på en af de mange moler, hvor der både er små restauranter, legepladser (med havtema naturligvis), små plancher med områdets historie, platforme til frierier sågar og en fin udsigt til det, det hele handler om: havet.

Pænt med EU-støtte

Holger Schou Rasmussen nyder også udsigten. Men han kigger ikke på havet.

Han drømmer om, at de turister, han ser lægge masser af penge hos de tyske butiksindehavere, trækker længere nordpå, når tunnelen kommer.

- Det er pænt lavet og pænt holdt, siger Holger Schou Rasmussen, som han passerer en vandlegeplads, hvor et par små poder pjasker fornøjet rundt.

- Mange af de her ting er jo også skabt ved hjælp af EU-støtte. Det er helt sikkert også en mulighed for os, siger Holger Schou Rasmussen, der kigger tankefuldt ned gennem den travle butiksgade ved et af de store resorter i Heiligenhafen ... sådan ser hverken gaderne i Maribo eller Nakskov ud på en hverdag.

Det er en helt almindelig tirsdag, men der er alligevel fyldt i restauranterne og butikkerne, der hører til det ferieresort, der ligger bag ved.

En lystbådehavn fyldt med hundredvis af både skæpper også godt i kassen.

- Det her er jo bare et resort ud af mange. Det her billede gentager sig hele vejen hen langs den tyske nordkyst. Nu har de ikke rigtig mere plads ... men det har vi. Og de skal være så hjerteligt velkomne, smiler Lollands borgmester.