"Vildt imponerende!" Karoline og Frederikke får tredjeplads i kæmpe konkurrence
Karoline Ploug (til venstre) og Frederikke Meng (til højre) fra 6.b på Byskolen i Nakskov deltog i opfinderkonkurrencen Projekt Edison. PrivatfotoPrivatfoto
Karoline Ploug og Frederikke Meng fra 6.b på Byskolen i Nakskov var med i landsfinalen Øst i stor opfinder-konkurrence.
Foran 1.500 tilskuere stod Karoline Ploug og Frederikke Meng tirsdag eftermiddag. Enkelte kendte ansigter sad på rækkerne.
Klassekammeraterne fra 6.b på Byskolen i Nakskov og læreren i natur og teknologi, Lone Hansen.
Og man kan roligt sige, at de to folkeskoleelevers præstation begejstrede.
Den bæredygtige løsning
Hvorfor Karoline og Frederikke sammen med resten af klassen var kørt til Holbæk, kommer sig af opfinder-lysten. Elever fra lollandske klasser havde, ligesom elever fra resten af landet, konkurreret i Projekt Edison. Her handler det om at skabe bæredygtige løsninger på tidens store udfordringer, og årets overskrift var Din og min by i bevægelse.
Annonce
Og den bevægelse, de to piger havde rettet opfinderblikket mod, var vandet. Nærmere bestemt de højere vandstande, der kan lægge dele af Nakskov under havoverfladen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister, overrakte checken op 4.000 kroner til de to elever. PrivatfotoPrivatfoto
De 118 hold fra Sjælland, Lolland og Falster mødtes til landskonkurrencen Øst. Over 12.000 elever fordelt i grupper på to til fem elever, iblandt dem Karoline og Frederikke.
De to lokale folkeskolelever havde plancherne klar i standen, og dommerne kom flere gange forbi og gjorde notater.
Men var det nok?
4.000 kroner
Ja, viste det sig. De fem bedste hold skulle dyste i den afgørende finale. Karoline og Frederikke var blandt dem.
Da Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister, skulle overrække præmier til vinderne, fik de to lokale en check på 4.000 kroner.
Annonce
Tredjepladsen var i hus.
- Jeg ved, at de har været meget interesserede, men de var også oppe imod nogle rigtig dygtige elever, så det var vildt imponerende, siger den stolte lærer, Lone Hansen.
Nu har klassen fået et stort tilskud til næste lejrskoletur.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned