Ca. 3-4 dl Krenkerup Stout(det plejer at passe med, at man lige når at tage et par slurke selv)
Ca. 2 dl piskefløde
2 tsk. groftkværnet sort peber
1 fingerspids salt eller to
1 bundt bredbladet persille
Krenkerup Bryggeri inviterede i august til sommerfest på traktørstedet, hvor lystfisker, jæger og outdoor-entusiast Gordon Henriksen lavede stout-dampede blåmuslinger. Lolland og Falster er som bekendt omgivet af vand, hvorfor det er oplagt selv at trække i gummirøjserne og samle blåmuslinger. Her er hans opskrift fra hans bog Et liv i Fisk og youtube-kanal UD.
- Jeg elsker blåmuslinger! Og så er de endda ret billige – eller endnu bedre: Man kan samle dem selv. Klassikeren med at dampe dem i hvidvin, hvidløg, dild og fløde holder hele vejen, men det gør det så sandelig også at dampe dem i øl, siger Gordon Henriksen.
Gordon Henriksen laver stoutdampede blåmuslinger til Høstfest på Krenkerup.Foto: Krenkerup Bryggeri
Fremgangsmåde
Start med at svitse bacon og tilsæt så løg og hvidløg og steg dem gennemsigtige i baconfedtet. Så skal citronskallen og rosmarinen med og have en tur med varme.
Mmh – nu begynder det for alvor at dufte. Du kan tilsætte lidt madolie, hvis du mangler fedtstof, men baconfedtet burde kunne gøre det. Så skal stouten i, og når det koger, smider du muslingerne i og lægger låg på. Det hele skal dampe 5-7 minutter, til muslingerne har åbnet sig, og så hælder du fløden på, giver det et hurtigt opkog, tilsætter persillen og rører det hele rundt en omgang.
Du kan enten sætte hele gryden på bordet eller anrette portioner i en skål med rigelig af saucen og lidt persilledrys på toppen. Husk en ske og lidt godt brød til at suge al saucen op med. Og ja, der drikkes selvfølgelig øl til.
Man kan drikke den samme Stout, man har brugt til muslingerne, men en lidt lysere, men stadig mørk øl som f.eks. en Brown Ale gør sig også glimrende til.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol