Hornfisken strømmer gennem vores smalle farvande og sunde i april, maj, juni og juli, så sæt madding på krogen, og tag med ud og fisk. Meyers har delt sin opskrift på den delikate forårsbebuder, der kan vække glæde på ethvert middagsbord – her med masser af grov sennep og søde, bagte rodfrugter. Hvis du ikke selv pakker fiskekassen og fanger din aftensmad, kan hornfisken fås hos fiskehandleren eller – hvis du er heldig – hos velassorterede supermarkeder. Hvis du selv har mod på at hive fangsten i land, er der gode chancer i det smalle stræde ved Guldborg, Nysted Skanse, Rødby eller Gedser.
Fremgangsmåde
Stegt hornfisk:
Tjek hornfiskefileterne for friskhed, skæl og grønne ben.
Læg fileterne på skindsiden, og smør indersiden med sennep, drys med hakket persille, og krydr med salt og peber.
Skær så hver filet ud i 4 stykker, og klap dem sammen med skindsiden udad.
Vend stykkerne i hvedemel.
Giv hornfiskestykkerne 2-3 minutter på hver side på en varm pande i halvt smør og halvt olie, til de er flot gyldne og sprøde på skindet. Hold stykkerne nede mod panden med en paletkniv, da de har det med at åbne sig, når de møder varmen.
Krydr med lidt ekstra salt og peber på skindet.
Bagte rodfrugter:
Skræl løg og rodfrugter (jordskokkerne behøver du ikke nødvendigvis at skrælle – bare du skrubber dem godt), og skær alt ud i grove stykker.
Kom grøntsagerne i en bradepande, og vend dem med eddike, olie, sennep og plukket timian, og krydr med salt og peber.
Bag rodfrugterne i ovnen ved 170 °C i 15-20 minutter, så de bliver møre, men stadig har godt med bid.
Smag rodfrugterne til med ekstra salt, peber og eddike, hvis det er nødvendigt, og server dem varme sammen med hornfiskene.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol