Kommende Corsa får el og kloge lygter
Siden introduktionen af den første model i 1982, har Corsa opnået et rekordsalg på 13,5 millioner eksemplarer.
Når Opel i år lancerer den sjette generation af Corsa bliver det med den prisvindende IntelliLux LED® matrix lysteknologi.
Den kommende Corsa vil således for første gang blive udstyret med det adaptive, blændfri full-LED forlygte-system, som er anerkendt af eksperter og kunder siden introduktionen af den nuværende Opel Astra.
Siden introduktionen af den første model i 1982, har Corsa opnået et rekordsalg på 13,5 millioner eksemplarer.
Matrix LED-lygter er normalt udstyr, som man ser på dyre premium biler, så når teknologien introduceres i det populære mainstream B-segment, er det et overbevisende statement, der understreger, at Opels DNA er at bringe avanceret teknologi til alle.
I Europa vælger mere end 20 procent af kunderne at udstyre deres Astra med matrix LED forlygter, mens andelen af Insignia-kunder er på hele 60 procent.
Den nye generation af Corsa vil for første gang blive introduceret i en ren el-version. Opel CEO, Michael Lohscheller lover, at prisen bliver konkurrencedygtig:
"Med den nye Corsa vil vi gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for en bred skare af kunder - den bliver en rigtig elbil til folket".
De nye el- og plug-in hybrid modeller forventes at blive lanceret på det danske marked i efteråret 2019.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned