Vær med til kåringen af Årets bil
Foto: Bilsektionen.dk
Bilsektionen.dk
Mads Christensen er konferencier, og undervejs serverer Timm Vladimirs køkken en lækker tre-retters middag med dertilhørende vine.
Normalt er kåringen af Årets Bil en lukket fest for journalister og bilimportører, men det er der lavet om på i år. Det er derfor muligt at sikre sig billetter til en forrygende aften, når Forstadsmuseet i Hvidovre og Motorjournalisternes Klub Danmark inviterer til kåringen af Årets Bil i Danmark 2019 i Hvidovre onsdag 23. januar.
I år markeres 50-års jubilæet for den prestigefyldte prisuddeling, der ellers har været et lukket arrangement for bilbranchen.
Til festen kan man blive klogere på årets fem finalister, få et indblik i den nervepirrende stemmeafgivning og være vidne på første parket, når årets vinder afsløres sidst på aftenen.
Kåringen markerer samtidig åbningen af udstillingen Familien Danmark på Hjul, Årets Bil 1969 - 2019 i Hvidovre, og inden prisuddelingen er der fri adgang til udstillingen, der præsenterer de sidste 50 års vinderbiler i en flot og spændende scenografi. Mads Christensen er konferencier, og undervejs serverer Timm Vladimirs køkken en lækker tre-retters middag med dertilhørende vine.
Når alle stemmer er afgivet, og vinderen er fundet, fortsætter aftenen med DJ og bar. De fem finalister til Årets Bil i Danmark 2019 er: Ford Focus, Hyundai Kona, Jaguar I-Pace, Kia Ceed og Peugeot 508. Kåringen starter klokken18 i Fægtesalen, Alarmpladsen 6, 2650 Hvidovre, og prisen er 1.200 kroner alt inklusiv for den unikke aften.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie