- Ejnar Ørnsholt er en af de store arkitekter i
den tid, men måske er han gået lidt under radaren. Og det kan han ikke blive
ved med.
Sådan siger Christian Steffensen, formand for bestyrelsen i
Foreningen – Statuen af Ejnar Ørnsholt. Måske ringer arkitektens navn ikke umiddelbart en klokke, men hvis du tager toget til
eller fra Nakskov, har du uden tvivl stiftet bekendtskab med en af hans mest
ikoniske bygninger.
Tilbage i 1925 blev banegården indviet, en stationsbygning Ejnar Ørnsholt står bag.
- Fantastisk arkitekt
På mandag er det 100 år siden, det fandt sted. En
begivenhed foreningen har tænkt sig at fejre med udstilling af arkitektens
akvareller, en Ørnsholt-vandring i byen og et oplæg og udstilling i Historiens Hus.
Og hvorfor det er værd at fejre arkitekten, giver sig ifølge formanden selv.
- Han er en fantastisk arkitekt, som har været med
til at forme Nakskov og Vestlolland i de 50 år, han virkede, siger han.
En statue for arkitekten
Formandens egen interesse for Ejnar Ørnsholt startede for et
stykke tid siden, da han genlæste Peter Heiberg og Flemming Skudes bog om
arkitekten.
”Der må gøres et eller andet,” tænkte Christian Steffensen, der har været
ophavsmand til festivalen i anledning af Victor Cornelins’ 125-års fødselsdag.
Ud over at hans bygninger stadig sætter sit præg på Nakskov, skal der i byen
også være en statue af arkitekten.
I hvert fald hvis det står til foreningen.
Gennem blandt andet fondsstøtte vil de indsamle penge, så statuen i bykernen
kan realiseres.
Foreningen oplyser, at for at statue-ambitionen kan lykkes, kræver det, at
”foreningen har bred – og ikke mindst lokal – forankring”.
Derfor har den ifølge foreningen brug for medlemmer.
Den store fejring
Statueprojektet satte det i gang, og for nogle måneder siden
gik det op for initiativtagerne, at 100-året for banegårdsindvielsen lå lige om
hjørnet.
- Det er en anledning til at markere Ørnsholt
yderligere, fortæller Christian Steffensen.
Den markering sker på mandag fra klokken 11 i Nakskov
Banegård. Udstillingen i Historiens Hus åbner klokken 12, og klokken 14
begynder Ørnsholt-vandringen.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet