Der er Maribo Jazz fra torsdag 16. juli til søndag 19. juli.
Jazzfestivalen går for alvor i gang fredag 17. juli, når der er streetparade og officiel åbning på Torvet klokken 12.45.
Formanden for Maribo Jazz lytter altid til P8 Jazz. Men mange af de andre frivillige er ikke kæmpe fans af jazz.
Det er nemlig ikke udelukkende musikken, der får den store festival til at spille.
Det er sammenholdet blandt de 120 frivillige, det hele handler om.
Fast plan
Frank Gravesen er den nye formand for Maribo Jazz. Til daglig er han lærer på Byskolen i Nakskov og bor i Horslunde. Men i de kommende mange dage koncentrerer han sig om at få afviklet Maribo Jazz, der kalder sig Danmarks hyggeligste jazzfestival.
Annonce
I bestyrelsen sidder også Heino Hendriksen og Lone Andersen. De beskriver, hvordan de arbejder efter en fast plan, som er udviklet over de seneste 30 år. Logistik-planen indeholder alt fra opstilling af borde og bænke, telte, og barer.
120 frivillige får jazzfestivalen til at spille. Arkivfoto
Rekordstort
Dette års jazzfestival har et rekordstort program med 24 bands og flere end 150 musikere, der indtager Maribo og omegn.
Over fire dage spilles der på 10 lokationer. Til vands ombord på Anemonen og Museumsbanen, forskellige steder i Maribo og på havnen i Bandholm. På programmet er blandt andet ungdoms-jazz og mere blues.
Fredag åbner Apotekets Have med gratis børnejazz ved Martini’s For Børn efterfulgt af to en halv times ungdomsjazz, hvor unge talenter får en rigtig festivalscene at spille på. Maribo Jazz lægger vægt på at stille scener til rådighed for unge musikere. Det sker blandt andet i samarbejde med Musikskolen.
- Hvis ikke der kommer nye talenter ind, så dør jazzen jo, siger Frank Gravesen.
Én stor familie
The Blues Brothers Souvenir Show fyrer den lørdag aften. Pressefoto
Lone Andersen og Heino Hendriksen glæder sig især til Blå Mandag i Qvades Gård og Tobacco samme sted.
- Vi er så klar, siger Lone Andersen.
- Vi bakker hinanden op, og vi hjælper hinanden, som én stor familie, siger Lone Andersen.
Annonce
På spørgsmålet om, hvad forskellen på Copenhagen Jazz Festival og Maribo Jazz er, svarer Frank Gravesen malerisk:
- Det er som forskellen på en sportshal og en dagligstue. Der er en helt anden og mere hyggelig atmosfære i Maribo.
Lang historie
Bænke og borde står klar i Qvades Gård, hvor rækken af t-shirts fra hvert års jazz-fest hænger som perler på en snor og fortæller Maribo Jazzs mangeårige historie.
Men hvor mange år der egentlig har været jazz-toner i Maribo, står tilsyneladende ikke helt klart. Nogle mener 38 år, mens andre har talt sig frem til 39 år.
- Måske fejrer vi 40-års jubilæum to gange, og ingen går vel af vejen for en god fest, siger jazz-formanden.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret