Lolland, Falster og Farø. Politiets fotovogne kom bredt rundt i landsdelen, da de onsdag var ude for at supplere sollyset med lidt blitz til særligt hurtige bilister.
Første stop var Sydmotorvejen ved Farøbroerne, som er et af fotovognens foretrukne holdepunkter.
Her blev der taget billeder af 32, der kørte hurtigere end de maksimalt tilladte 90 kilometer i timen, mens fotovognen holdt på stedet fra klokken 08.05 til 14.00. Fem af de 32 havde så meget fart på, at der følger et klip i kørekortet med sammen med fartbøden. Højest målte hastighed var 137 kilometer i timen.
Lidt senere, fra klokken 10.52 til 17.30, havde en anden fotovogn taget opstilling på Brovejen i Nykøbing, hvor fartgrænsen er 60 kilometer i timen. Det var der 62, der ikke overholdt, og to af dem står til et klip. Højest målte hastighed var 98 kilometer i timen.
Dagens sidste fartkontrol foregik på Højrebyvej ved Søllested fra klokken 15.47 til 22.17. Her blev 35 målt til at overskride fartgrænsen på 60 kilometer i timen. Tre af de 35 får et klip, og den hurtigste blev målt til 93 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret