Speederfoden var blevet særdeles tung for en bilist, som lørdag aften kom kørende på Sydmotorvejen.
På stykket med en hastighedsbegrænsning på 90 kilometer i timen, var bilisten blot én af de 135 biler, der blev fotograferet. Det meddeler Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten for weekenden.
Bilisten blev den negative topscorer for weekenden, da bilen blev målt til hele 157 kilometer i timen. Derfor følger der en betinget frakendelse af føreretten med det foto, som blev taget på motorvejen.
Det var dog flere biler, der havde alt for travlt. Én mere blev fotograferet med så høj hastighed, at det gav en betinget frakendelse, mens hele 23 bilister fik et klip i kørekortet. I alt blev 1.357 kontrolleret i tidsrummet fra lørdag klokken 18.54 til søndag klokken 00.54.
Motorvejen var dog ikke eneste sted, at det gik lidt for stærkt. Fredag eftermiddag var den automatiske trafikkontrol rykket ud på Prinsholmvej i Nykøbing på en bestilt færdselskontrol.
Annonce
963 biler passerede fra klokken 14.53 og frem til klokken 20.20, og fire kørte så stærkt, at de nu har fået et klip i kørekortet. I alt 94 bilister kan se frem til en hilsen fra Politiet.
Søndag var der endnu en bestilt færdselskontrol, men denne gang var den rykket til Nystedvej ved Sakskøbing. Her kørte 59 af de 192 biler mere end de 50 kilometer i timen, som er tilladt på det sted. Kontrollen fortsatte til C.E. Christiansensvej i Maribo, hvor 90 biler havde alt for travlt fra klokken 15.47 og fire timer frem. En enkelt ramte 70 kilometer i timen og fik et klip i kørekortet.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret