En 17-årig ung mand tiltrak sig natten til lørdag politiets opmærksomhed på Marielyst.
Her gik han på Marielyst Strandvej, og da en politipatrulje tilfældigt kørte forbi klokken 2.30, opførte han sig "noget højtråbende og opfarende", står det beskrevet i politiets døgnrapport.
Betjentene forsøgte efter bedste evne at tale den 17-årige til ro. Desværre uden held.
De valgte at sigte ham efter ordensbekendtgørelsen - og så blussede tingene for alvor op.
Spyt og spark
Annonce
Den hidsige unge mand kvitterede ved at råbe "temmelig grimme ting" til betjentene. Der står ikke nærmere beskrevet, hvad han nøjagtigt kaldte dem, men det var i hvert fald nok til, at han blev anholdt og sigtet for fornærmelig tiltale mod politiet.
Han blev sat ind i politibilen og kørt mod politistationen i Nykøbing, men end ikke en tur på bagsædet i en patruljevogn kunne få ro på gemytterne.
På den forholdsvis korte tur fra Marielyst til Nykøbing nåede den 17-årige både at spytte og sparke efter betjentene. Og så havde han sikret sig sin tredje sigtelse - denne gang for vold mod polititjenestemand.
Den 17-årige fik lov at køle af med en overnatning på politistationen. Han blev løsladt lørdag formiddag klokken 9.39.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret