34-årig overfaldet på p-plads: Politiet jagter flere gerningsmænd
En yngre mand blev sent tirsdag aften overfaldet med flere slag af flere personer. En kvinde er anholdt, men politiet mener, at der er flere medgerningsmænd på fri fod.
En 34-årig mand måtte køres til behandling på sygehuset i Nykøbing, efter at han ved 23.15-tiden tirsdag aften blev overfaldet af flere gerningsmænd på en parkeringsplads ved Svingelen i Nakskov.
Politiet anholdt ved 01.30-tiden en 35-årig kvinde i sagen. Hun er sigtet for såkaldt kvalificeret vold efter straffelovens paragraf 245, som har en straframme på op til seks års fængsel. Hun er blevet fremstillet i grundlovsforhør onsdag eftermiddag, hvor hun er blevet varetægtsfængslet til 14. juli.
Hun nægter sig skyldig.
Men hun var formentlig ikke alene om overfaldet. Sune Jensen, der er leder af politiets afdeling for lokal efterforskning i Nakskov, oplyser, at politiet har "en klar formodning" om, at der er flere medgerningsmænd på fri fod.
Af samme årsag vil man anmode om, at grundlovsforhøret holdes for lukkede døre.
Annonce
Slået i hovedet og på kroppen
Politiet er stadig i gang med at efterforske de nærmere detaljer i sagen, men ifølge Sune Jensen blev den 34-årige mand slået både i hovedet og på kroppen med en form for slagvåben. Han er udenfor livsfare.
Offeret og den anholdte kvinde er begge fra lokalområdet og kender hinanden, men hvad deres nærmere relation er, ønsker politiet ikke at oplyse.
Sune Jensen tilføjer dog, at der ikke umiddelbart er noget, som tyder på, at episoden er rocker- eller banderelateret.
Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.
Seneste artikler
Plejefarens ven fik en klump i halsen, da han fortalte, hvad der var sket
Centerchef fyret: Nu udtaler kommunaldirektør sig
Nyt tilfælde af fugleinfluenza
Borgermøde om fremtidens nære sundhedsvæsen
Centerchef fyret
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket