Andreas sagde farvel til stress og storby – og fandt roen på Lolland

Han ved det godt. Når sommersolen langsomt har farvet sig rød, og lige så stille forsvinder i den vestlige horisont, bliver der tændt op i bålet til sommerfesten. Der går ikke mange øjeblikke, før en eller anden stikker en guitar i hånden på Andreas Stentebjerg-Olesen, og beder ham om at spille "Kvinde Min" eller en af de andre store lejrbålssange.

- Det vil jeg selvfølgelig gerne, men jeg bliver også enormt genert. Fordi jeg ved, at jeg altid bliver spurgt, så ved jeg også, at jeg bliver nødt til at øve mig og holde musikken vedlige.

Genert fordi han med sin guitar pludselig er centrum for musikken. Det er ham, der slår tonen an, og får aftenhimlen til at blive fyldt med Kim Larsens lyrik, mens små gnister danser ud af bålets flammer. Og helt fra barndommen har Andreas været en del af et band. Men ikke længere. 

Som 46-årig er han gået solo.

Begyndte med bassen i 4. klasse

I august udgav han under kunstnernavnet "Bag Kulissen" sin første single, "Lillebror", og 17. oktober kommer titelsangen "Bag Kulissen".

Den første asfalt på vejen mod at blive musiker blev lagt i 4. klasse. På Sankt Birgitta Skole i Maribo blev Andreas Stentebjerg-Olesen hevet med i et skoleband. 

Nok var det ikke guitaren, som han helst ville spille på, som han fik stukket i hænderne, men i stedet en bas. Siden har musikken altid været der. 

Til tider har den fyldt meget, mens den andre gange har været skubbet lidt i baggrunden. Det skete blandt andet, da han for få år siden gik mod strømmen.

Har taget den svære rejse

Efter godt 20 år i København valgte Andreas Stentebjerg-Olesen at vende hjem. Hjem til livet på landet og væk fra storbyens stress og jag. Men det er en rejse, som for mange kan være svær at tage. 

- Du bliver ofte nødt til at opgive et eller andet, for i første omgang er du rejst væk, fordi der manglede uddannelsesmuligheder på Lolland, og efterfølgende har du fået familie og arbejde der, hvor du er rejst til.

Selv er han selvstændig, og det betyder ikke det store, hvor han arbejder fra i landet. Bare der er en god internetforbindelse. Sådan er det ikke for alle.

Han er også bevidst om, at netop ved at rykke tilbage som en familie med børn er der lagt op til, at historien kommer til at gentage sig.

- På et eller andet tidspunkt er det dem, der kommer til at foretage rejsen ud, og forhåbentlig i fremtiden ønsker at vælge Lolland til igen, siger Andreas Stentebjerg-Olesen.

Børnene skal lære Lolland at kende

Det er ikke mindst vigtigt, når han selv faktisk bærer en stor kærlighed til øen med sig. Var han ikke vendt hjem, hvordan skulle han så vise sine børn kærligheden til den lollandske natur og livet i provinsen.

- Hvis ikke mine børn lærer Lolland at kende – især mens de er små – så knytter de sig jo heller ikke til stedet. Så hvis vi vil bakke op om den gode fortælling om Lolland, så er vi også nødt til at tage nogle aktive valg.

Selv er han ikke i tvivl om alt det, som Lolland kan. Nok var han mange år væk, men øen bærer på masser af gode minder, som han aldrig har sluppet. Derfor har han valgt Lolland til, så børnene kan få nogle af de samme oplevelser.

- Det handler om at komme hjem til noget du kender. Noget du er tryg ved. Jeg er vokset op i en fragmenteret familie, og tiden var delt mellem min mor i Maribo og min far på gården. I den tid havde jeg alle de unikke kroge, hvor jeg kunne gå til, og som gav mig ro.

Find ind til fælllesskabet

Dem har Andreas Stentebjerg-Olesen stadig. Steder hvor han går til, når han har brug for at være alene. For at tænke og mærke stilheden og roen. Men han er også bevidst om, at han bliver nødt til at give noget tilbage til området.

- Bare fordi du vender hjem, er alt ikke en dans på roser. Du bliver nødt til at blive en del af fællesskabet, forklarer han.

Lige efter en flytning sker der mange ting, som selvfølgelig både kræver tid og plads. Børnene skal i skole, en ægtefælle skal måske finde job, et nyt hjem skal have opmærksomhed. Derfor kan fokus nogle gange være andre steder end ved fællesskabet.

- For mit vedkommende har det måske taget fire år, før jeg begyndte at tænke på, hvad jeg kunne give tilbage til øen, og hvor det blev vigtigt at være en del af fællesskabet.

Musikken har været en del af svaret. Det er ikke længere nok bare at tage guitaren, når der er kommet ild i bålet. Nu vil Andreas noget mere, og førstesinglen "Lillebror" viste, at soloprojektet også kan være med til at sætte Lolland på landkortet. Måske er det en dag sange fra "Bag Kulissen", der bliver efterspurgt, når de lollandske familier samler sig om bålet på de lune sommeraftener.