Sport

Bronze-jublen fra sidste sæson er overstået i NFH. Nu er fokus rettet mod den kommende sæson, hvor holdet allerede om en måned tager hul på kampene i verdens største klubturnering, Champions League. Arkivfoto: NFH

Begynder på Falster og slutter i Norge

Programmet for NFH's kampe i Champions League frem til nytår er nu klar.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det har været undervejs i et stykke tid, men nu er programmet for NFH's kampe i Champions League klar. 

Det er dog kun programmet med de otte kampe frem til jul, der indtil videre er endeligt godkendt.

Datoer og tidspunkter for de sidste seks kampe i gruppespillet samt eventuelle senere knockout-kampe lader fortsat vente på sig.

NFH indleder Champions League på hjemmebane mod en særdeles velkendt modstander, nemlig Odense Håndbold.

Og den sidste Champions League-kamp inden jul bliver også mod en modstander, som NFH har mødt flere gange gange de seneste sæsoner: Storhamar HB Elite fra Hamar i Norge.

Indimellem de to kampe venter der blandt andet to af sæsonens nok sværeste opgaver, når holdet skal på besøg hos de to finalister fra sidste sæsons Champions League - først vicemestrene Gÿori fra Ungarn og senere de forsvarende mestre Metz fra Frankrig.

Der er otte hold i hver af de to Champions League-puljer. Alle hold i hver pulje møder hinanden både ude og hjemme. Det betyder, at NFH skal spille mindst 14 kampe i verdens største klubturnering.

NFH er udover de førnævnte hold også i pulje med HSG Blomberg-Lippe fra Tyskland, Gloria Bistrita fra Rumænien og HC Podravka fra Kroatien.

Du kan se hele programmet for de første otte puljekampe i boksen herunder.

NFH's sidste puljekamp er på udebane mod Odense. Den kamp er endnu ikke tidssat, men spilles i weekenden 20.-21. februar.

NFH's puljekampe i Champions League:

Søndag 6. september kl. 16.00: NFH - Odense Håndbold

Lørdag 12. september kl. 18.00: Györi Audi ETO KC - NFH

Søndag 20. september kl. 14.00: NFH - HSG Blomberg-Lippe

Lørdag 3. oktober kl. 18.00: Metz Handball - NFH

Søndag 11. oktober kl. 16.00: NFH - Gloria Bistrita

Søndag 18. oktober kl. 14.00: HC Podravka - NFH

Lørdag 7. november kl. 18.00: NFH - Storhamar HB Elite

Lørdag 14. november kl. 16.00: Storhamar Elite HB - NFH.

Kilde EHF