Der er ingen grund til at sende børnehavebørn på daglig bustur, når der er grønne områder i baghaven.
Formanden for Østofte Landsbyordning, Nicolle Kirkegaard-Olsen, er klar til at tage imod børnene fra skovbørnehaven Havørnen og vil gerne give dem en fast plads i nærområdet.
Jeg tror ikke på, at man kan undgå at favorisere, hvis man har været leder for én af de to børnehaver, og pludselig skal styre det hele.
Nicolle Kirkegaard-Olsen
Lolland Kommune har foreslået, at skovbørnehavens forældre kører til Østofte i stedet for Holeby, som det sker i dag, når børnene skal afleveres og hentes. Forslaget har ikke vakt begejstring blandt skovbørnehavens forældre, der har langt til børnehaven Møllebakken i Østofte.
Flyt basen til Østofte
For Christina Ølgaard Møller, der er formand fra Havørnens forældrebestyrelse, vil det betyde, at hendes datter skal bruge næsten to timer dagligt på de lollandske landeveje. Et problem som langt de fleste af Havørnens forældre vil blive ramt af, da de har langt til Østofte. Det mener hun ikke er børnetrivsel.
Den megen kørsel ser Nicolle Kirkegaard-Olsen også som en udfordring for kommunen, og hun foreslår derfor, at Havørnen ikke kun tilknyttes Østofte på papiret, men bliver en integreret del af bysamfundet.
- Lige nu taler kommunen alene om, at Havørnen skal tilhøre vores børnehave, men den skal ikke have base her. Men man kan sagtens samle begge børnehaver i Østofte, siger hun.
Udsulter Holeby
Du mener, at I kan finde en plads i Østofte og lave en skovbørnehave?
- Ja, det kan vi da. Vi har skov og masser af muligheder for at tilbyde børnene et spændende miljø. Her er plads til udfordringer, oplysning og børn med specielle behov, siger Nicolle Kirkegaard-Olsen.
Lolland Kommune foreslår at lukke folkeskolen i Østofte, men i stedet skabe vuggestue på skolen. Samtidig skal forældrene til børn fra skovbørnehaven Havørnen i Søholtskoven aflevere børnene i Østofte. Arkivfoto: Palle Nevad Frandsen
Men hun beklager samtidig den kommunale tankegang. Både fordi den vil være med til at udsulte Holeby yderligere som by, og fordi kommunen vil blive stillet over for nogle svære valg, hvis man samler to børnehaver under én ledelse.
Formanden for Østofte Landsbyordning frygter nemlig, at kommunen samtidig sparer den ene leder væk, og det kan give konflikt mellem børnehaverne.
- Jeg tror ikke på, at man kan undgå at favorisere, hvis man har været leder for én af de to børnehaver, og pludselig skal styre det hele.
Ny leder til samlet børnehave
Derfor er hendes forslag, at kommunen begynder på en frisk, hvis politikerne vælger at flytte Havørnen ind under Østoftes børnehave.
- Så skal det jo være en leder, der overhovedet ikke har kendskab til nogen af institutionerne, og som tager det på sig at samle de her to institutioner uden at være knyttet til dem i forvejen.
Fremtiden for Havørnen er en del af kommunens budgetforhandlinger, og det endelige budget for 2027 skal vedtages på byrådsmødet 8. oktober.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Efter stor forandring: Nu reagerer Lolland-rektorer
Stor omvæltning: Fire skoler samles i én
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet