Lolland
Rektor Michael Levy Bruus fortæller, at man i dag oplever langt flere elever med eksempelvis ordblindhed. Arkivfoto: Jan Knudsen
Blevet bedre til at spotte elever med udfordringer
Rektor Michael Levy Bruus har oplevet markant flere ordblinde-elever i sin tid på gymnasiet.
Tallene ligner nærmest, at Maribo Gymnasium gennem de senere år har været ramt af en epidemi, men sådan skal de slet ikke ses. Det siger rektor Michael Levy Bruus, der siden han kom til Maribo for snart 16 år siden, har oplevet markant flere ordblinde elever.
- Da jeg blev rektor i 2014 var vi cirka 400 elever, og der var to ordblinde blandt dem. I dag har vi 287 elever, og der er 38, som er ordblinde, forklarer han.
Jeg tror, det er fordi, vi havde rigtig mange elever i 2014, som var uopdagede ordblinde. Derfor endte de faktisk med at underpræstere i forhold til deres potentiale.
Michael Levy Bruus
LÆS OGSÅ: TOPPLACERING TIL MARIBO GYMNASIUM
Tallet lyder voldsomt, men gymnasiets rektor mener ikke, at det er fordi nutidens elever har større læseudfordringer.
- Jeg tror, det er fordi, vi havde rigtig mange elever i 2014, som var uopdagede ordblinde. Derfor endte de faktisk med at underpræstere i forhold til deres potentiale.
Hjælp til at opfylde drømme
I dag er både grundskoler og gymnasier blevet langt bedre til at spotte de elever, der har svært ved at læse. Samtidig er det blevet aftabuiseret at være ordblind, ligesom skolerne er blevet bedre til at skelne mellem forskellige former for læsevanskeligheder. Det handler altså om at finde ud af, hvor det er, den enkelte elev har brug for hjælp, og hvordan man kan hjælpe.
Med den viden kan hjælpen blive meget mere målrettet eleven, og på gymnasiet i Maribo hjælper man blandt andet ved snart at have tre i stedet for blot en enkelt læsevejleder.
- Generelt bliver skolerne dygtigere og dygtigere til at håndtere elever med diagnoser af forskellig slags, og sørger for, at de får nogle redskaber, så de kan lykkes. Det kan være alt fra, at jeg som underviser sikrer, at den tekst, de skal arbejde med, er OCR-behandlet, og dermed kan bruges i deres hjælpeprogrammer, til at de får skriftlige afleveringer retur med kommentarer, og så kan genaflevere opgaven, fortæller Michael Levy Bruus.
Alle sådanne tiltag er med til at støtte og hjælpe eleverne gennem ungdomsuddannelsen, og kan også være med til at løfte eleverne til en højere karakter end man ellers ville forvente fra dem. Dermed bliver det ekstra fokus en hjælpende hånd til, at de får opfyldt deres drømme.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol