Lokalt gymnasium blandt de bedste i landet

"Maribo Gymnasium - et godt sted at lære og være". Sådan lyder sloganet på det midtlollandske gymnasium, der er et af landets mindste. Forleden kom der beviser på, at selv om man er lille, så kan man godt gøre en stor forskel. 

På Maribo Gymnasium er man nemlig med blandt de bedste på landsplan, når det handler om at gøre eleverne dygtige.

Hvert år laver Børne- og Undervisningsministeriet såkaldte socioøkonomiske referencer for gymnasierne. De viser, hvordan elevernes karakterer står i forhold til det, man statistisk set kunne forvente ud fra deres baggrund – som forældrenes uddannelse og indkomst.

Hvis en skole ligger på nul, præsterer eleverne som forventet. Ligger tallet over nul, klarer eleverne sig bedre end forventet, og skolen har altså givet dem et fagligt løft. Ligger tallet under nul, har eleverne fået lavere karakterer end ventet.

Sydhavsøerne med i toppen

Maribo Gymnasium: Blevet bedre til at spotte elever med udfordringer

På Maribo Gymnasium har man i to år løftet sine elever til en højere afgangskarakter end forventet. Det gælder både for eleverne på den traditionelle studentereksamen og på hf-uddannelsen. Det har placeret gymnasiet på en delt 14. plads i en opgørelse, som den liberale tænketank Cepos har lavet på baggrund af ministeriets tal.

- Vi synes selv, at det er rigtigt flot, og vi får placeret Lolland-Falster et sted, hvor vi ellers sjældent befinder os, siger rektor Michael Levy Bruus.

Maribo Gymnasium har løftet eleverne med 0,2 på både stx og hf, og det er en tand under det, der bliver betegnet som et signifikant løft. Men dog har skolen i to af de tre seneste år forbedret eleverne mere end forventet.

På fornavn med eleverne

Det lyder tørt og teoretisk, men bag tallene gemmer sig historien om et lille gymnasium, hvor der både fagligt og socialt bliver taget hånd om eleverne. 

- En af vores elever har sagt, at vi er et mindre gymnasium, med et større fællesskab og med mange muligheder. Men det, vi forsøger at gøre, er at holde fokus på den enkelte elev, forklarer Michael Levy Bruus.

Fordi gymnasiet ikke er større, end det er, er det meste af personalet på fornavn med eleverne. 

- På lærerværelset giver det mulighed for at planlægge nogle pædagogiske indsatser meget nøje, og er der en elev med udfordringer, kan vi hurtigt identificere og handle på det. Her er det svært at gemme sig i mængden, påpeger gymnasiets rektor.

Elever glade for at gå i skole

Han medgiver dog, at næppe alle elevers udfordringer bliver fanget, men gymnasiet er blevet bedre til det. Når man så formår at løfte de svageste elever, så vil det oftest få betydning for det samlede karaktergennemsnit.

Men det betyder også meget, at eleverne holder af at gå på gymnasiet. Det kan man ikke aflæse ud af tallene fra hverken Børne- og Undervisningsministeriet eller Cepos, men gymnasiet kan se det på trivselsmålingerne. 

- Her handler det enormt meget om det, der ikke foregår i undervisningen. Vi plejer at ligge over landsgennemsnittet på spørgsmålet om at kunne lide at gå i skole og på læringsmiljøer, forklarer Michael Levy Bruus. Det er altså et godt sted at være og at lære.

Mere pres og bekymring

Til gengæld føler flere elever sig pressede og bekymrede i forhold til gennemsnittet på alle gymnasier.

- Her spiller den socioøkonomiske reference atter ind. For vi er i et område af landet, hvor nogle af eleverne kan føle et ekstra pres og en bekymring for at klare sig på gymnasiet.

Alligevel føler gymnasiets rektor, at man med evnen til at løfte eleverne får bevist, at man i det daglige lever op til skolens motto.

-  Hvis det ikke er et rart sted at være, så vil eleverne ikke klare sig godt. Og hvis det kun er et rart sted at være, men ikke et godt sted at lære, så vil de heller ikke klare det godt, slutter Michael Levy Bruus.