Dagens vejr på øerne
Skal weekenden bruges på en udflugt i naturen, er søndag det bedste bud med en god portion solskinstimer. Arkivfoto: Jan Knudsen
Byger og solstrejf venter: Sådan bliver weekendens vejr
Efteråret er - nu også vejrmæssigt - over os, og det vil præge weekendens vejr. Efter en solid dansk opskrift bliver det en blandet affære med både grå skyer, spredte regnbyger og glimt af sol.
Især skal man væbne sig med tålmodighed fredag og lørdag - og måske også en paraply – når bygerne rammer. Det vil især ske i eftermiddagstimerne.
Skal man på udflugt og nyde de nye farver i naturen, er søndag umiddelbart det bedste bud.
Men lad os først kigge på dagen, vi er vågnet op til.
Fredagen starter overskyet, og i løbet af eftermiddagen – særligt mellem klokken 12 og 15 – kan der ventes regnbyger flere steder på både Lolland og Falster.
Temperaturen holder sig omkring 18-19 grader, og selvom bygerne ikke bliver langvarige, kan de være drilske for dem, der planlægger udendørs aktiviteter.
Senere på dagen kan der stadig falde småregn, men vi kan også se frem til opholdsvejr.
Lørdagens vejr minder om fredag, men bygerne ser ud til at blive færre og mere spredte. Formiddagen tegner forholdsvis tør, mens der i eftermiddagstimerne kan glide lette byger ind over landsdelen.
Temperaturen lægger sig igen på 18-19 grader, og vinden bliver svag til jævn. Det er derfor en dag, hvor man både kan være heldig med tørvejr til en gåtur – men også risikere at blive fanget af en kort byge.
Søndag starter grå og overskyet, men i løbet af dagen sker der en tydelig ændring. Skyerne letter, og solen får efterhånden mere plads på himlen.
Prognoserne peger på en tør dag uden nævneværdige byger, og mod eftermiddag og aften kan man se frem til perioder med klart vejr. Temperaturen bliver på niveau med de foregående dage, omkring 18 grader, men solens gennembrud vil give en mere lun fornemmelse.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst