Når hjemmeværnet tager på øvelse, er det ikke kun for at blive endnu dygtigere.
Om Hjemmeværnet
Hjemmeværnet blev grundlagt i 1949 i direkte forlængelse af afslutningen på 2. Verdenskrig og modstandsbevægelsens organisering under krigen.
- Det er også for at få en god oplevelse.
Det siger major Henrik Lehmann.
Forrige weekend kom 250 hjemmeværnsfolk til Lolland-Falster og Fejø for at deltage i den store øvelse "Absalon Kriger".
De frivillige soldater laver meget andet end at dirigere trafik til festivaler og Dølle.
Annonce
Søndag blev der øvet bykrig i Holeby, hvor den navnløse fjende havde besat skolen og hallen. To kompagnier skulle gennemgå alle rum og nedkæmpe eller tilbageholde fjenderne.
På forhånd var beboerne ved skolen blevet advaret om, at Hjemmeværnet skulle på en øvelse, hvor der blev løsnet skud.
Verden i brand
Når verden står i brand og den sikkerhedspolitiske situation er spændt, får flere danskere lyst til at blive en del af Danmarks frivillige styrke.
Vi ser gerne, at medlemskabet af Hjemmeværnet er livslangt.
Henrik Lehmann, major i Hjemmeværnet
I mange år har styrken af aktive soldater i Hjemmeværnet været faldende, men i 2024 lykkedes det at vende kurven med den største stigning i mere end 40 år. I 2024 oplevede hjemmeværnet en stigning på cirka 35 procent i antallet af nye frivillige til Hjemmeværnet i forhold til året før. Det betyder, at den samlede styrke af frivillige soldater nu står stærkere end før med cirka 43.000.
Den store interesse for at være frivillig soldat skyldes den sikkerhedspolitiske udvikling og invasionen af Ukraine, vurderer Hjemmeværnet.
Den rekordstore stigning i optaget skyldes blandt andet, at Hjemmeværnet de seneste år har fået flere relevante militære opgaver. Blandt andet bevogtning og sikkerhed, når Danmarks allierede ankommer til danske havne og lufthavne.
Ingen kaffeklub
Major i Hjemmeværnet Henrik Lehmann, der deltog i weekendens øvelse, mærker en tydelig stigning i antallet af frivillige, der vil forsvare Danmark.
- Jeg kan se en større professionalisering hos de frivillige soldater. Det er ikke en kaffeklub, som mange tror.
Annonce
- De frivillige bliver yngre og yngre, men vi har også bruge ældre mænd og kvinder, der kan løse vigtige opgaver. Vi ser gerne, at medlemskabet af Hjemmeværnet er livslangt, siger majoren.
Det ældste medlem af Hjemmeværnet har været med siden det blev stiftet i 1949.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret