Lolland

Campingplads i vandkanten har skiftet ejer. Arkivfoto: Jan Knudsen

Campingplads på Fejø er solgt

Ingen pool eller hoppeborg. Kun natur og ro på campingplads i vandkanten.

Offentliggjort

Ro Camping på Fejø er blevet solgt.

Det bekræfter mægler Klaus Andersen hos EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Ifølge den Offentlige Informationsserver ois.dk er campingpladsen blevet solgt for godt en million kroner. Salgsprisen ligger et pænt stykke over de 300.000 kroner, som den seneste vurdering fra 2020 lyder på.

Kærlighed til æble-øen

I 2020 købte Marie Raunkjær og Nicolai Gren Hagelskjær campingpladsen og flyttede til øen. 

Kærligheden til den lille æble-ø i Smålandsfarvandet begyndte et par år forinden, da parret første gang besøgte Fejø.

Meningen var, at det bare skulle være en enkelt overnatning, men en ven spøgte med, at de jo kunne købe campingpladsen. Og sådan blev det.

I hvert fald indtil for ganske nylig, hvor salgsaftalen blev skrevet under.  

Tæt på færge

Køberen skal ikke forvente en kæmpe omsætning. Nok snarere et livsstilsprojekt med højt til loftet og masser af natur i vandkanten. 

Campingpladsen ligger få hundrede meter fra færgehavnen og er gemt væk bag træer. Der er hverken ingen eller autocampere, men naturstier, glampingtelte, shelters, bålpladser og udsigt til Smålandsfarvandet og Lollands kyst.

Naturcampingpladsen oser af være et bæredygtigt åndehul med enkelhed i centrum. Der er igen pool eller hoppeborg - men masser af ro. 

Grunden strækker sig over mere end 18.000 kvadratmeter med 35 til 40 pladser med mulighed for at udvide. Pladsen er godkendt til i alt 100 pladser og Kystdirektoratet har givet dispensation til at opføre 20 hytter.