Brødrene Morten og Michael Damgaard har købt Hotel Stop’n Sleep i Rødbyhavn.
Hotellet vil primært huse håndværkere, og brødrene forventer, at det gavner lokale erhverv og skaber økonomisk vækst i området.
De to brødre Morten og Michael Damgaard har købt endnu et
hotel til porteføljen. Denne gang har de kastet blikket på Hotel Stop’n Sleep i
Rødbyhavn. Hotellet har 142 værelser.
- Det har altid ligget som en drøm at få det hotel ind under
os, fortæller Morten Damgaard. Det passer perfekt for os, fortæller han og forklarer,
at det var et naturligt næste skridt.
- Nu har vi fået god erfaring fra Hotel E4 og Skippergården, og
nu skulle vi gerne inden for et par måneder åbne på Svanehøj i Bandholm.
Tjener vi penge, tjener lokalsamfundet penge
Her har brødreparret, som Folketidende skrev forleden, overtaget
det tidligere plejecenter. Planen er, at brødrene snart kan slå dørene op til
50 nyrenoverede værelser. Men det bliver ikke med restaurant og lignende.
Målgruppen er virksomheder, der har brug for midlertidig bolig til for eksempel
håndværkere, for som han siger:
Annonce
Morten Damgaard (til venstre) og Michael Damgaard (til højre) åbnede i februar 2025 MiMo Gym. Nu har Damgaard-brødrene købt endnu et hotel. PrivatfotoPrivatfoto
- Vi mangler hotelpladser hernede. Folk kommer hertil for at
arbejde, og de skal have et sted at sove, siger han og mener, at det smitter af
på de lokale erhverv, som VVS’er, fjernvarmeinstallatører og elektrikere.
- Tjener vi penge, tjener lokalsamfundet også penge.
Selvom det ikke er turister i gængs forstand, så er Morten
Damgaard overbevist om, at håndværkerne vil have en positiv effekt på lokalsamfundet.
- Dem, der bor der vil bo der fast i længere tid, de vil handle
i den lokale butik. Det gør turister måske ikke lige, siger han og forklarer, at han og broderen Michael håber på, at leje ud til en virksomhed i
en årrække og forhåbentlig tjene nogle penge.
- Så vil vi kigge ind i, om vi skal
have en anden form for drift, men det tager vi til den tid, lyder det.
Brødreparret overtog Stop'n Sleep 1. februar i år.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret