Farvel til Lolland-Falster

Morten Lykkeberg, der er direktør for Lolland-Falster Brandvæsen, glæder sig over, at alle brandstationerne samles under Lolland-Falster Brandvæsen. Privatfoto

”Det kan koste liv” – derfor dropper de Falck

Falck lever ikke op til aftalen om bemanding på ni brandstationer, og manglen på brandfolk kan få konsekvenser, forklarer direktør for Lolland-Falster Brandvæsen.  

Offentliggjort Sidst opdateret

Når 2027 rinder ud, er det også slut med Falck på en række brandstationer på Sydhavsøerne. Lolland-Falster Brandvæsen skal stå med opgaven selv. 

Kort sagt har Falck ikke klaret opgaven godt nok, mener næstformand for beredskabskommissionen og borgmester i Guldborgsund Kommune, Simon Hansen (S), og Morten Lykkeberg, direktør for Lolland-Falster Brandvæsen. 

Problemet kan i høj grad koges ned til ét problem: Der mangler deltidsbrandfolk. 

– For mange gange kommer brandbilerne for sent af sted, og for mange gange kommer de ikke af sted fra de rigtige brandstationer, siger Simon Hansen.

Kan koste liv

Brandvæsenets direktør stemmer i. I dag kan Lolland-Falster Brandvæsen ikke få tilstrækkeligt med brandbiler på gaden, hvilket i værste fald kan koste menneskeliv, forklarer Morten Lykkeberg. 

– Hvis vi ikke kan levere, kan det betyde, at vi ikke hurtigt nok kan komme ud og redde nogen ud af en bygning. Det kan også betyde, at der sker større skader på bygninger, end der ellers ville være. 

– Det har heldigvis ikke kostet nogen menneskeliv endnu. Grunden til, at vi gør det, er for at sikre, at det aldrig kommer til det, fordi vi ikke kan finde folk nok. Det handler simpelthen om, at vi har kunnet se, at det bliver dårligere og dårligere, og vi vil ikke risikere, at der er nogen, der ikke får den hjælp, de skal have, siger han.

Lolland-Falster Brandvæsen

  • Lolland-Falster Brandvæsen blev etableret i 2014 som et fælleskommunalt beredskab for Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune. 
  • Brandvæsenet dækker et område med omkring 104.000 borgere og råder over 15 brandstationer fordelt på de to øer. Seks af stationerne drives i dag af Lolland-Falster Brandvæsen selv, mens de resterende ni fortsat drives af Falck – dog kun frem til udgangen af 2027, hvor kontrakten med Falck udløber. 
  • De ni stationer er Nørre Alslev, Stubbekøbing, Nykøbing, Gedser, Nysted, Sakskøbing, Maribo, Rødby og Nakskov.

Alt under en hjelm

Falck har kontrakt på, at de skal kunne levere 70 brandfolk døgnet rundt fra deres ni stationer på Lolland-Falster. Men denne forpligtelse lever Falck ikke op til, fortæller Morten Lykkeberg. 

Og da kontrakten udløber ved udgangen af 2027, har beredskabskommissionen valgt ikke at forlænge den. Ikke bare på Lolland og Falster er man på udkig efter flere deltidsbrandfolk, faktisk er det et landsdækkende problem. 

Flere steder i landet har man gang i den samme manøvre som på Lolland-Falster. Men hvad får borgmesteren og direktøren til at tro, at Lolland-Falster Brandvæsen kan gøre det bedre selv? 

Ifølge dem handler det grundlæggende om, at når alle brandstationerne er samlet under én brandhjelm, kan de løfte opgaven bedre. Der kan findes mere fleksible løsninger. F.eks. kan brandvæsenets fastansatte hjælpe mere til i de perioder, hvor køretøjerne har svært ved at blive fyldt op.

Og ifølge Simon Hansen er forhåbningen også, at de kan skabe ”et endnu stærkere fællesskab og arbejdsmiljø” for brandfolkene, hvilket kan gøre det mere attraktivt at blive deltidsbrandmand eller deltidsbrandkvinde.

Hvad er et deltidsberedskab?

  • Et deltidsberedskab består af brandfolk, der har et andet job ved siden af og kun rykker ud, når alarmen går. 
  • De er ikke fast på brandstationen, men skal kunne møde hurtigt – typisk inden for fem til ti minutter. Derfor bor eller arbejder de tæt på stationen.
  • På Lolland-Falster udgør deltidsbrandfolk størstedelen af beredskabet og er afgørende for at sikre hurtig hjælp i både byer og landområder. I alt har Lolland-Falster Brandvæsen omkring 150 deltidsbrandfolk fordelt på 15 stationer.

De nye køretøjer

Samtidig har Lolland-Falster Brandvæsen fået hjælp fra nationalt hold. Tilbage i januar sidste år var Falck på jagt efter deltidsbrandfolk til stationen i Maribo, men ikke én eneste ansøgning modtog Falck. 

En forklaring, flere pegede på, var, at du skulle bo højst fem minutter fra brandstationen. Et lovgivningskrav, Falcks lokale områdeleder, Klaus Nielsen, da heller ikke selv var stor fan af. 

To måneder efter den mislykkede brandfolksjagt annoncerede regeringen, at kravet skulle afskaffes. I oktober trådte det formelt i kraft. Kommunerne står nu selv med ansvaret for at bestemme det.

Nye automobilsprøjter, der er de første på uheldsstedet, kan indeholde mere vand end de tidligere, forklarer brandvæsensdirektøren. Derfor behøver vandtankvognene ikke være fremme lige så hurtigt. 

Nu kan Lolland-Falster Brandvæsen rekruttere deltidsbrandfolk, der bor længere væk, uden borgerne får en dårligere hjælp sammenlignet med tidligere.

Styr på brandfolkene

Der er under to år til, Lolland-Falster Brandvæsen står alene med tjansen. Brandvæsenet lægger sig dog i selen for, at allerede fra start, eller godt et halvt år efter, har de sikret det antal brandfolk, der er behov for. 

– Vi skal kunne levere den hjælp, borgerne skal have, siger Morten Lykkeberg.

Folketidende har forelagt Morten Lykkeberg og Simon Hansens udtalelser for Falcks områdeleder på Lolland-Falster, Klaus Nielsen. Han har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer.