Efter 10 uger var mobningen forstummet: - Det gjorde indtryk på dem

Når Mathilde Roed tænker tilbage på sine 10 uger på Julemærkehjemmet i Skælskør, er det mest af alt fællesskabet, hun savner. 

Hun savner at være omgivet af ligesindede. Børn, der har oplevet nøjagtig det samme som hende. 

Og hun savner de voksnes nærvær. For eksempel når de lige bad hende om at gå hen til en pige, der sad alene. Eller de muligheder, det gav hende fagligt, når de kun var seks børn i klassen frem for 26. 

I dag ville hun ønske, at alle børn fik den mulighed at få et ophold på Julemærkehjem. Men inden hun selv startede, vidste hun ikke, hvad det var for et sted. Det gjorde hendes forældre og klassekammerater heller ikke. 

- Nogle i min klasse havde fået at vide, at det var et sted for tykke børn. Og jeg var bange for, at jeg ville blive drillet med det, når jeg kom tilbage. Men det skete heldigvis ikke, siger hun. 

At Julemærkehjemmene kun skulle være for overvægtige børn er i øvrigt en fordom, som familien og klassekammeraterne snart skulle få afblæst. Men det kommer vi tilbage til. 

En frisk start

Mathilde Roed bor med sine forældre og storebror Malthe i Maribo. Hun er i dag 12 år og en modig og aktiv pige, der er begyndt til kajak og til trompet. Det havde hun nok ikke gjort, hvis ikke det var for tiden på Julemærkehjemmet, siger både hun og hendes forældre. 

Hun havde formentlig heller ikke talt med Folketidende for at lave denne artikel. 

Men det tør hun godt i dag. 

- Hun har fået en langt større tro på sig selv. Hun giver ikke op så let, og hun er ikke bange for at prøve noget nyt. Jeg havde nok ikke troet, at vi havde et musikalsk talent i familien. Men hun tror på det, og det havde hun formentlig ikke gjort før, siger Tina Roed. 

På grund af nogle dumme oplevelser med mobning igennem flere år i sin skole havde Mathilde Roed brug for en frisk start. Det første, hun lagde mærke til ved ankomsten i Skælskør, var velkomsten. 

- Jeg følte mig bare rigtig meget velkommen. Meget hurtigt kom der børn, som sagde hej og bød mig velkommen. Alle havde hver sin historie, og jeg oplevede, at jeg ikke var alene med min. Andre har oplevet det samme som mig. 

To pingvinfigurer

Ved ankomsten fik de et tæppe, en hæklet bamse og to pingvinfigurer i træ. Der var to figurer, så de begge havde en ven. Og så de ikke skulle stå der på hylden alene. Børnene gik i skole to timer hver dag. Når de ikke gik i skole, tog de ud i naturen eller motionerede i et motionsrum. 

Men i de første uger savnede hun sin familie. Hun græd, når hun talte med sin familie, og hun boede på værelse med en anden pige, der også havde hjemve. 

Det føltes som om, at der var meget lang tid tilbage. 

Mobningen forstummede

Men de voksne var gode til at trøste og være der for hende. Og da hendes egen afdeling lukkede på grund af for få børn, hjalp det hele ligesom på hjemveen, forklarer hun. 

Hun begyndte også at danne stærke venskaber, og hun fik en bedste veninde, som hun boede på værelse med i de sidste tre uger. Hun ringede stadig hjem hver dag, men hvor hun i begyndelsen bruge sin halve times telefontid indtil sidste sekund, blev det oftere og oftere en hurtig hilsen og et "hej, jeg har det stadig godt - slut". 

- Det er ikke sjovt at høre sit barn græde i telefonen, men vi havde hele tiden en ro i maven. Vi vidste, at de voksne var hos hende, og vi kunne ringe til dem og følge op. Personalet er helt fantastisk, og hun savner dem. De har hver især fået en stor betydning for hende, forklarer Tina og Christian Roed. 

- Til sidst ville hun jo slet ikke med hjem. 

Tilbage i klassen var mobningen forstummet.

- Jeg tror, at det gjorde indtryk på dem, der havde drillet, at jeg faktisk var nødt til at komme helt væk fra dem, for at få det godt igen, siger hun. 

Og skulle der endelig komme en kommentar, er hun hurtig til at afvise den. Hun ved, at hun ikke fortjener at høre på den slags. Hun fik lov at fortælle klassen, hvorfor hun valgte at komme på julemærkehjem. At det langt fra kun er for overvægtige børn. At det er for alle børn, der kan have brug for en frisk start. Og hun fortalte dem, hvad hun havde lavet, imens hun var væk.  

- I dag er en af mine gode venner fra parallelklassen på det samme julemærkehjem. Og han er der kun, fordi jeg var der. Så hvis der sidder et barn og overvejer at tage afsted, vil jeg bare sige: gør det! Det er også derfor, at jeg tager med på julemærkemarch søndag. For jeg vil gerne støtte op om, at mange flere børn kan komme af sted. 

Julemærkemarch finder sted søndag 7. december klokken 10.00 i over 70 byer over hele Danmark. Lokalt kan man finde marchen i Nakskov, Maribo og Nykøbing.