En lille filial af Frankrig er ved at lukke i Vejringe på det nordøstlige Falster.
I 28 år har Lone Meyer Petersen solgt især franske stoffer, men også andet til hjemmet, fra stueetagen i landsbyens gamle skole.
Og på første sal har hendes mand, maleren Hans Meyer Petersen, haft sit atelier.
Men nu er det slut, og hun sælger derfor ud af sine Provence-stoffer.
Det skete i sidste weekend, og nu sker det igen i den weekend, der er på vej.
Hus til salg
Årsagen er, at parret har sat deres hjem til salg.
- Det er et stort hus og en stor have, og vi er blevet ældre og kan ikke overkomme så meget, fortæller hun.
Lone og hans Meyer Petersen har sat den gamle skole i Vejringe til salg. Foto: Bjarne Arildsen
Parret købte ejendommen i 1988 af den daværende Stubbekøbing Kommune.
Herfra har Lone Meyer Petersen drevet firmaet Les Tissus Colbert, som har handlet med stoffer til duge og møbler, men også med andre franske ting til hjemmet.
- Jeg solgte dette firma for tre år siden, og nu ligger det ved Køge. Men jeg beholdt Provence-stofferne, sige hun.
God forretning
Hun synes selv, at det i årenes løb er gået godt med salget af stoffer og ting fra Frankrig.
- Jeg har solgt til lokale, til folk udefra og især til godser, og det er gået fint, mener hun.
Der har ifølge hende været en del interesse for ejendommen, som parret på et tidspunkt flytter ud af.
- Men vi har ikke besluttet endnu, hvor vi så flytter hen, siger Lone Meyer Petersen.
Seneste artikler
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst