Krimi

En mand i 30'erne er efter et grundlovsforhør søndag blevet varetægtsfængslet. Arkivfoto: Rigspolitiet

Efter knivstikkeri: 32-årig mand varetægtsfængslet for grov vold

En 32-årig mand blev natten til søndag anholdt efter et knivstikkeri på bodegaen Møllestenen i Sakskøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

To personer, en mand i 60'erne og en kvinde i 40'erne, blev natten til søndag stukket med kniv af en 32-årig mand på bodegaen Møllestenen i Sakskøbing.

Efter et grundlovsforhør ved Retten i Næstved søndag 13.30 blev den 32-årige varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for grov vold. Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Benjamin Voss.

Begge ofre for knivstikkeriet er uden for livsfare.

Vagtchefen oplyser, at den 32-årige er fra lokalområdet. Motivet, eller hvad der er gået forud for knivstikkeriet, er endnu uoplyst, men umiddelbart har der været "noget tumult", siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet lørdag klokken 23.38