Lokal rektor: - Måske skal vi ændre spillereglerne til eksamen

Sommerens danske stile var generelt ikke god læsning. I hvert fald ikke, hvis man dømmer ud fra de karakterer, der blev givet. Den første årgang, som har klaret sig gennem en studentereksamen med kunstig intelligens på computeren, ser ud til at have mistet nogle vigtige nuancer i det danske sprog.

- Vi kan i den grad se en udvikling over de tre år. Og det er en skræmmende udvikling, siger rektor Michael Levy Bruus fra Maribo Gymnasium.

Han mener ikke, at tiden er inde til forbud og kamp mod den kunstige intelligens. Den har allerede godt fat og er også et værdifuldt værktøj, men det må ikke blive en sovepude eller en digital genvej til at skrive en afleveringsopgave på fem minutter.

Frem med pen og papir

På gymnasiet vil man gerne have eleverne til at forstå, at det er dem selv, de snyder, hvis de bruger AI til at lave alle opgaver.

- Du kan ikke udlicitere opgaven til AI. Hvis du vil lære noget, er du nødt til selv at gøre en indsats.

Den indsats kan være back to basics. Gennem de sidste mange år er computeren rykket ind foran gymnasieeleverne, men i fremtiden får den måske mere tid i tasken. Til gengæld skal der pen og papir frem.

Læs også

Forsker: Stop med at belønne elevernes afleveringer

For det at gøre en indsats kan nemlig være at skrive flere ting i hånden.

- Det vil formentlig være forbundet med både smerte, ubehag, glæde og nogle positive aha-oplevelser, men jeg tror på, at det er kampen værd, siger Michael Levy Bruus.

Indsatsen er vigtig

Han kan sagtens se problemstillingerne fra elevernes side. For hvorfor skal man bruge fem timer på at sidde hjemme og lave en aflevering, som AI kan klare på en brøkdel af den tid. I stedet kan man være sammen med venner og hygge sig, frem for at svede over afleveringen. 

- Det er en kæmpe udfordring, og eleverne er nødt til at se, at de ikke kan sortere læringsprocessen fra. De er nødt til at yde en indsats, slår gymnasiets rektor fast.

For på gymnasiet handler det ikke kun om eleverne, selv om de er i fokus. Det handler også om nogle lærere, som bruger masser af tid på at rette opgaver, men ikke ved, om de retter på et produkt af kunstig intelligens eller på en elevs eget arbejde.

Læs også

Vil beholde afleveringernes menneskelige præg: - Du må gerne skille dig lidt ud

En udvej kunne være at sanktionere brugen af kunstig intelligens på gymnasiet, men det tror Michael Levy Bruus ikke er vejen frem. Han ser hellere, at der gribes til andre værktøjer. Det kunne være ændrede eksamensformer.

Politikerne må på banen

- Det er en dødssejler at snakke forbud. Måske skal vi ændre spillereglerne til eksamen, så det handler meget mere om færdigheder. Man kan bygge eksamenerne op ligesom i eksempelvis fransk og spansk, forklarer han.

I de fag er der fire og en halv times prøve, hvor halvanden time er med pen og papir uden hjælpemidler, og så er der tre timer, hvor eleven har et hæfte som hjælpemiddel. 

- I sådan en eksamen, kan du dine færdigheder og ellers kan du ikke. Har du ikke trænet, så kan du ikke. Det er basal faglig viden, og det tror jeg vi kommer til at se mere af. 

Men sådanne tiltag er ikke op til gymnasierne alene, og derfor opfordrer Michael Levy Bruus både politikere og ministeriet til at komme på banen. Der er brug for, at der bliver fundet løsninger, som kan hjælpe både gymnasier og elever.