Forsker: Stop med at belønne elevernes afleveringer

Det bliver et klart nej tak til at svare på en række spørgsmål, da journalist og forsker Søren Hebsgaard får at vide, at spørgsmålene fra Folketidendes udsendte er lavet af kunstig intelligens.

Læs også

Vil beholde afleveringernes menneskelige præg: - Du må gerne skille dig lidt ud

Ikke fordi spørgsmålene er dårlige, han når end ikke at høre dem, men for at gøre klart, at det kræver omtanke at bruge kunstig intelligens. Hvis en journalist stiller spørgsmål skabt af AI, er næste skridt at lade den kunstige intelligens skrive artiklerne, og hvad skal man så med journalister? 

Søren Hebsgaard er ikke modstander af AI.

Men han mener, at vi som mennesker skal huske, at det er os, som bestemmer. Ikke den kunstige intelligens. Den er et værktøj, som vi kan bruge til eksempelvis at skabe struktur og overblik. På landets uddannelsesinstitutioner er værktøjet dog blevet en hæmsko.

Elever tror mange snyder

Det er svært for lærerne at læse ud af afleveringerne, hvor meget af indholdet der stammer fra elevernes egen viden i faget, og hvad der er skrevet af kunstig intelligens. Samtidig viser en undersøgelse på Maribo Gymnasium, at det også generer eleverne.

- 54 procent af eleverne svarer, at der er mange elever, som snyder ved brug af AI og får gode karakterer for det. Hvorfor skal man også kæmpe for et syvtal, hvis man med kunstig intelligens kan aflevere en opgave, der vil give et 10-tal, siger Søren Hebsgaard, der gerne svarer på spørgsmål, som kommer direkte fra journalisten.

Han holder oplæg for både gymnasieelever og deres undervisere, men taler også med landets politikere, og for Søren Hebsgaard er løsningen på AI-problematikken et brud med årtiers måde at lave skolearbejde på.

- Vi skal stoppe med at give karakterer for produktet. Lærerne skal ikke bedømme en stil eller en samfundsopgave, for det er umuligt at vurdere, om den viser det, som eleven ved og kan, forklarer han.

AI skal kun være hjælpeværktøj

I stedet skal der ses mere på processen.

- Har eleven eksempelvis haft nogle gode begrundelser og vurderinger af sine valg og fravalg i opgaven.

Samtidig skal gymnasielærerne i fremtiden tænke i opgaver, som ikke passer ind i en verden styret af kunstig intelligens. Det handler eksempelvis om, at eleverne skal ud og tale med andre mennesker, og der skal være opgaver hvor AI alene kun kan bruges som et hjælpemiddel.

Der skal nemlig stadigvæk være plads til AI i undervisningen. Undersøgelsen på gymnasiet viser da også, at omkring 25 procent af eleverne mener, at de bliver fagligt dygtigere ved at bruge kunstig intelligens, men der er en lige så stor gruppe som, mener, at de bliver dårligere.

- Vores opgave er at lære alle elever at bruge kunstig intelligens, så det løfter dem fagligt. Det er det, som jeg håber at inspirere de unge til, siger han.