Knud Erik Clausen fra Holtegård ved Maribo var på talerstolen ved stormødet hos Landbrug & Fødevarer i Odense for at tale grøntsagsproducenternes sag. Arkivfoto: Kim Møller Pedersen
Håber på 200 lokale job: - Men der skal mere end en udsættelse til
På trods af tillægsaftalen, der undtager arealer med grøntsagsproduktion fra den nye kvælstofregulering i 2027, er landmand Knud Erik Clausen fortsat skeptisk over for den nye lov.
Lovforslaget om den nye kvælstofreguleringsmodel skal tredjebehandles i Folketinget torsdag den 3. september.
Et tillæg til loven undtager arealer med grøntsagsproduktion fra den nye kvælstofregulering i 2027 for at give grøntsagsproducenterne bedre mulighed for at omstille sig.
Undtagelsen gælder både konventionel og økologisk grøntsagsproduktion.
Grøntsagsproduktionen udgjorde i 2023 cirka 8.000 hektar (cirka 0,3 procent af det samlede landbrugsareal).
- Nu er det udskudt i et år, og det er selvfølgelig et godt tegn.
Sådan siger landmand Knud Erik Clausen fra Holtegård syd for Maribo om den håndsrækning, der nu er sendt i retning af de danske grøntsagsproducenter.
Skal følge nuværende
Håndsrækningen sker forud for torsdagens endelige vedtagelse af den ny gødskningslov, som skal regulere kvælstofudledningen fra landbruget.
Partierne bag aftalen om den grønne trepart er senest blevet enige om en tillægsaftale, der undtager arealer med produktion af grøntsager fra den nye kvælstofreguleringsmodel i 2027.
Annonce
På de pågældende arealer skal grøntsagsproducenterne i stedet følge de nuværende kvælstofnormer frem til den 1. januar 2028.
- Det er bare stadig alt for usikkert i forhold til at gå videre med planerne om at genetablere en produktion af dybfrostgrøntsanger i Orehoved. Det er, fordi vi tænker i en produktion et til to år frem i tiden. Der skal mere til, siger Knud Erik Clausen.
150 avlere
Han er formand for Dybfrostærter amba, som er et andelsselskab for ærteavlere, der arbejder for at genstarte produktionen af dybfrosne grøntsager i Danmark. I 2023 lukkede Ardo sin ærtefabrik i Orehoved på Falster, og siden da har man eksempelvis ikke kunnet finde en danskproduceret ært i frysediskene.
- Vi er cirka 150 grøntsagsavlere, der har arbejdet på at genstarte produktionen af dybfrosne grøntsager på Falster. Her og nu har vi fået et års forlængelse på de gamle vilkår, men derefter er der igen stor usikkerhed om de fremadrettede rammevilkår. Den usikkerhed skal løses, og vi må se, hvad et ekspertudvalg kan komme op med på et eller andet tidspunkt, siger den lollandske landmand.
Knud Erik Clausen var tidligere på ugen på talerstolen ved Landbrug & Fødevarer-stormødet i Odense med et budskab om store udfordringer for de danske grøntsagsproducenter.
Aftalekreds noterede med
De ekstraordinære udfordringer for grøntsagsproducenterne blev noteret hos aftalekredsen. Det endte med enighed om en tillægsaftale inden torsdagens endelige behandling af den ny kvælstoflov.
I en pressemeddelelse om de seneste ændringer understreger minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S), at "det er sund fornuft, at vi for en kort periode undtager arealer med grøntsagsproduktion fra den nye kvælstofreguleringsmodel".
Den nye gødskningslov
Lovforslaget hedder L 5 og skal skabe nye rammer for reguleringen af land- og skovbrugets udledning af blandt andet kvælstof og andre næringsstoffer.
Fra 2027 skal den nuværende markregulering efter planen erstattes af en mere udledningsbaseret regulering.
Loven er en del af aftalen om Implementering af et Grønt Danmark og skal blandt andet bidrage til at forbedre vandmiljøet og opfylde danske EU-forpligtelser.
Den såkaldte miljøgaranti betyder, at reguleringen kan strammes yderligere, hvis den ønskede effekt ikke bliver opnået - og lempes, hvis effekten bliver større end forventet.
Lovforslaget blev andenbehandlet 1. september og er sat til tredjebehandling 3. september.
- Af samme årsag har jeg bedt eksperter om hurtigst muligt at se nærmere på de krav, vi stiller til blandt andet grøntsagsproducenterne, siger ministeren.
Annonce
Knud Erik Clausen afventer nu ekspertudvalgets udmeldinger. Samtidig afventer Dybfrostærter amba også en fuld og tilbundsgående analyse af potentialet for dybfrostproduktion i Orehoved med forventet levering i starten af november fra rådgiverne Niras og Deloitte.
Tror på 100, måske 200
- Der var 100 arbejdspladser i det gamle Ardo i Orehoved, og det er det samme antal, vi ser som realistisk at skabe. Får vi snitløg, gulerødder og måske porrer og blomkål med også, så vi kan køre med et halvt eller endda et helt års produktion, taler vi om en mulighed for at skabe det dobbelte antal arbejdspladser, siger Knud Erik Clausen.
Han tilføjer, at det i første omgang er dybfrostærter, der forhåbentlig kan køres en kampagne på i to måneder på en genetableret fabrik i Orehoved. Inden for dybfrostsektoren er ærter størst med produktion på cirka 2000 hektar i Danmark.
Gulerødder ligger tæt på 1000 hektar, snitløg på cirka 500 hektar og alt i alt er det omkring 0,3 af landbrugsjorden i Danmark, som er lagt ud til grøntsagsproduktion.
- Men hvis man fastholder, at der skal braklægges seks gange det areal, man producerer eksempelvis gulerødder på, så skal vi altså producere råvarer til en pris, som ender med at blive seks gange så dyr. Dermed bliver det umuligt at konkurrere med de udenlandske produktioner af dybfrostgrøntsager i Sverige, Polen og Tyskland. De afvander også til Østersøen, så i forhold til konkurrencevilkårene kan det virke lidt grotesk, at de også udleder kvælstof og afvander i samme område, mener Knud Erik Clausen.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Lollik stopper som direktør i DanskHåndbold
Politikontrol på bordel: Ingen blev knaldet
Forældre kalder til demonstration: Det sejler for Lolland Kommune
DI har igen kåret de mest erhvervsvenlige kommuner - se de lokales placering
Nu slår restaurantkæde dørene op
Mest læste artikler
Uheld under jernbanebroen
Borgmester kalder det en kæmpe mavepuster: - Så må staten sætte os under administration
Mand alvorligt kvæstet i arbejdsulykke på Nordvestlolland
Nu slår restaurantkæde dørene op
Startede som ungarbejder: Nu overtager hun butikken