Analyse
Holger Schou Rasmussen - Socialdemokratiet. Valgcafé i Lolland Kommune i Maribo. Tirsdag den 18. november 2025. Den 18. november afholdes der kommunal- og regionalvalg i Danmark. (Foto: Ingrid Riis/Scanpix 2025)
Er Holger problemet - eller den eneste løsning?
Holger Schou
Rasmussen har fået en blodtud af dimensioner, men vælgernes knytnæve kom ikke ud
af det blå.
Vores lokale kommunekonge har i årevis siddet tungt for bordenden,
og når man både skal lukke skoler, skære busser væk og navigere i en
færgestruktur, der knager som et skrog fra før kommunesammenlægningen, så
bliver folk trætte.
Ikke nødvendigvis af beslutningerne alene – men af den, der
tager dem.
Holger havde to valg
i træk båret Socialdemokratiet til 40 procent.
Men når tilstrækkeligt mange
“ubehagelige, men nødvendige” beslutninger drysser ned over en lokalbefolkning,
der allerede føler sig sparet på, falder tilliden.
Det er politisk fysik: ”nok”
bliver til sidst for meget.
Bagud før kampen
startede
Holgers valgkamp var
defensiv og parolerne monotone: Børnetallet falder, nedskæringer er
nødvendige og at man ikke kan balancere et budget på protestudmeldinger
er faktuelt rigtigt, men politisk som at sælge en stavblender til normal pris
på Black Friday.
Kontrasten til
partifællen, Anes Halilovic, er knivskarp: den unge kandidat taler om kulturliv,
ungeinddragelse og foreninger – altså om fremtid.
Holger taler om status quo.
Det trækker ikke.
Lugten af
borgmesterkontor
Det igangværende
drama er monumentalt, og der er forhandlet i timevis og partispidser er kommet
og gået med hvislende udmeldinger. Det virker som om ansvarets kuldegysninger
skræmmer, for tør man påtage sig det? Og evner man?
Borgmestertjansen er
et kæmpe job, og Holger er snu, smart, erfaren, begavet og kan sin
udlignings-katekismus. Og hvor nogen siger voksenmobning, vil andre mene
konsekvent mødeledelse af en forsamling, der ikke er parate til at træffe de
brutale, men nødvendige beslutninger, der ambitiøst forbereder Lolland til
fremtiden.
Ingen penge har vi
nok af,
siger Benny Damgaard rigtigt. Ja tak, men er I klar til det?
Man gik gudhjælpe os til møde i økonomiudvalget… (tale om prioriteringer), og først sidst på
eftermiddagen er forhandlingerne startet op igen.
Uden for lokalet sidder
Holger og venter på ingenting, for han har udadtil erkendt sit nederlag.
Men lur os: En
retræte i forhandlingsrummet kan lure i horisonten og så hedder Lollands
borgmester stadig Holger Schou Rasmussen.
Et tilbageblik: Det er kun lidt over et halvt år siden, at statsminister Mette Frederiksen kaldte Holger Schou Rasmussen for en af Danmarks bedste borgmestre. Meget er siden forandret. Du kan gense videoen her:
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet