Udvalgsformand Martin Boesen (S) prøver sine færdigheder i petanque af. I fremtiden skal flere kronikere hjælpes ud i idrætslivet. Arkivfoto: Palle Nevad Frandsen
Flere lolliker skal ud og svede i foreningslivet
Lolland Kommune er sammen med ni andre kommuner med i helt nyt fondsstøttet projekt.
For alt for mange borgere på Lolland kniber det med at holde sig i form. Ikke af uvilje, men måske fordi det kan være svært at få gjort motionen til en fast vane. Det skal et nyt projekt lave om på.
Sammen med ni andre danske kommuner er Lolland udvalgt til at være med i et helt nyt projekt, der er støttet med næsten 36 millioner kroner af Nordea-fonden.
Den seneste Sundhedsprofil viser, at mere end halvdelen af borgerne i Lolland Kommune bevæger sig mindre i hverdagen, end Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet.
Tine Vinther Clausen (V)
Projektet "Trygt i gang" blev præsenteret i sidste uge, men det er først til efteråret, at det virkelig kommer til at give sved på panden. Det fortæller sektorchef Pia Jenfort fra Lolland Kommunes ældre- og sundhedsforvaltning.
- Nu begynder arbejdet med at sætte selve projektet op, og vi skal blandt andet ud at finde nogle foreninger, som vi skal samarbejde med, forklarer hun.
Holdspil er effektivt
Annonce
Målgruppen er de borgere, der døjer med kroniske sygdomme, og som har været gennem et kommunalt forløb af den ene eller den anden slags. Når først kommunen giver slip, er det ofte svært for disse borgere selv at tage de næste skridt.
Gennem en brobygger i kommunen skal der skabes kontakt mellem sundhedscentrene og kommunens idrætsliv. For det er ikke nok bare at stikke disse mennesker et fitnessabonnement. Der skal noget helt andet til.
- Vi ved fra forskning, at holdspil er en meget effektiv form for træning, både når det gælder kondition og styrke. Til gengæld opleves det som mindre belastende end andre motionsformer. Det er mere lystfyldt, og de sociale relationer, der udvikles på et hold, er med til at fastholde borgere i at være fysisk aktive, siger Jens Bangsbo, centerleder på Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet.
Center for Holdspil og Sundhed er partner i projektet og vil sammen med andre forskningsenheder følge arbejdet i de ti kommuner tæt.
Mange vil gerne være aktive
På Lolland er der gode grunde til at være med i projektet.
- Den seneste Sundhedsprofil viser, at mere end halvdelen af borgerne i Lolland Kommune bevæger sig mindre i hverdagen, end Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Men samtidig siger mange, at de gerne vil være mere aktive, hvis de får den rette støtte og hjælp til at komme i gang, udtaler udvalgsformand Tine Vinther Clausen (V) fra sundheds- og ældreudvalget.
Med det nye projekt sigter Tine Vinther Clausen (V) efter at flere borgere bliver aktiv i de lollandske foreninger. Foto: Claus HansenClaus Hansen
- Derfor skal vi som kommune styrke indsatsen, så flere kan gå fra gode intentioner til vaner, der holder på længere sigt. De modtagne midler er et skridt på vejen mod et generelt sundere og mere fysisk aktivt Lolland.
Bane vejen for mere aktivitet
Fondsmidlerne er med til at søsætte "Trygt i gang", men det er en kommunal medfinansiering af projektet, der skal sikre implementering og forankring ud over de fem år, som det varer.
Annonce
Endnu er det for tidligt for kommunen at sige noget om de foreninger, som man ønsker at arbejde sammen med, men udvalgsformand Martin Boesen (S) fra børne-, skole-, fritids- og kulturudvalget tror på, at foreningerne og kommunen vil komme til at gøre en forskel.
- Sammen med vores mange engagerede idrætsforeninger vil vi gøre det lettere at finde motionsformer, der passer til den enkelte, og fællesskaber, der giver glæde og lyst til at komme igen. Det skal være med til at bane vejen for en mere aktiv hverdag og dermed skabe bedre forudsætninger for, at flere i vores kommune bevarer deres selvstændighed længst muligt.
Målet for projektet er, at mindst 11.500 borgere holder fast i nye træningsrutiner på tværs af de deltagende kommuner. I alt regner man med, at 115.000 borgere i løbet af de fem år vil blive visiteret til et sundhedsforløb i en af kommunerne.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Deler gratis spande ud for at undgå tilstoppede toiletter
Krøll skal opereres
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Vold i Storstrøm Fængsel: Indsat trampet i hovedet
Tine Hansen og Christina Figgé forsøger hver dag at gribe de mest udsatte
Mest læste artikler
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Lang kø til åbning af butik
Campingplads ved vandet til salg